Verdens 7 vidundere

af Claus Bermann | 30. april 2024

Oversigt: Hvilke er verdens 7 nye vidundere? Her får du de mest populære lister over verdens 7 vidundere.

Vi starter med verdens 7 nye vidundere, som blev valgt af millioner af mennesker gennem en global afstemning. Disse vidundere repræsenterer et bredt spektrum af arkitektoniske bedrifter fra forskellige civilisationer i verdenshistorien.

Dernæst gennemgår vi de syv klassiske underværker fra den antikke verden, som fortsætter med at fascinere os den dag i dag trods deres ældgamle oprindelse. Endelig vil vi udforske verdens syv naturlige vidundere, som minder os om planetens skønhed og mangfoldighed. Sammen giver alle disse vidundere et dybtgående indblik i både menneskets skaberkraft og naturens overvældende magt.

Verdens 7 nye vidundere
Oldtidens 7 underværker
Verdens 7 naturlige vidundere
Verdens 7 naturlige vidundere (ifølge CNN)

Verdens 7 nye vidundere

I 2007 fuldførte New7Wonders Foundation en ambitiøs global afstemning for at identificere verdens syv nye vidundere. Dette initiativ, som blev startet i 2000 af den schweiziske eventyrer Bernard Weber, havde til formål at genopfriske og opdatere oldtidens liste over vidundere, med moderne kandidater der repræsenterer en bredere vifte af civilisationer og kulturer.

Kåringen blev baseret på en verdensomspændende afstemning, hvor mennesker fra hele verden kunne stemme via internettet eller via SMS. Syv monumenter blev valgt, som hver især illustrerer menneskelige bedrifter i arkitektur, ingeniørkunst og kunst gennem forskellige historiske perioder og geografiske placeringer.

Verdens 7 nye vidundere

Den kinesiske mur (Kina)
Petra (Jordan)
Colosseum (Italien)
Chichen Itza (Mexico)
Machu Picchu (Peru)
Taj Mahal (Indien)
Cristo Redentor (Brasilien)

1. Den kinesiske mur (Kina)

Den kinesiske mur er et arkitektonisk mesterværk og en historisk skat, der strækker sig over tusinder af kilometer i det nordlige Kina. Murens historie, konstruktion og dens vedvarende symbolik har fascineret både historikere og rejsende gennem århundreder.

Den kinesiske mur blev oprindeligt bygget over flere dynastier og perioder. De første sektioner kan dateres helt tilbage til det 7. århundrede f.Kr. Murens hovedformål var at beskytte de kinesiske stater og imperier mod invasioner og angreb fra forskellige nomadegrupper fra det nordlige Asien, herunder mongolerne og manchuerne. Under Ming-dynastiet (1368-1644) blev muren kraftigt udbygget og styrket. De mest velkendte sektioner af muren, der ofte er fremhævet i turistbrochurer, fotografier og på Instagram, er fra denne periode.

Den kinesiske mur strækker sig over 21.196 kilometer, hvilket gør den til en af verdens længste menneskeskabte strukturer. Muren snor sig gennem forskelligartet terræn, fra ørkener til bjerge og sletter. Konstruktionsmetoderne og materialerne, som blev brugt til at bygge muren, varierede afhængigt af regionen og de ressourcer, der var tilgængelige. I bjergområderne består muren hovedsageligt af sten og kalk, mens den i de mere tilgængelige regioner ofte blev bygget af jord og træ.

Ud over dens oprindelige militære formål er den kinesiske mur blevet et symbol på Kina og dets rige historie. Muren repræsenterer kinesernes udholdenhed og evne til at opføre monumentale strukturer, der kan modstå tidens tand. Den er også et vidnesbyrd om landets komplekse fortid, hvor kejsere gik til ekstreme længder for at beskytte og forene deres rige.

I dag er den kinesiske mur en af verdens største turistattraktioner og en kilde til national stolthed i Kina. Muren blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1987, hvilket anerkender dens ekstraordinære kulturelle og historiske værdi. Bevarelse og vedligeholdelse af muren er dog en vedvarende udfordring, især i de afsides liggende sektioner, hvor erosion og menneskelig aktivitet har forårsaget betydelige skader på strukturen.

Den kinesiske mur forbliver dog et fascinerende vidunder, der tiltrækker forskere og turister fra hele verden. Dens enorme størrelse fortæller ikke blot en historie om forsvar og krig, men også om menneskets stræben efter at bygge og skabe noget uudsletteligt. Den kinesiske mur står derfor ikke kun som et monument over Kinas fortid, men også som en påmindelse om menneskehedens fælles arv.

2. Petra (Jordan)

Petra, beliggende i Jordans sydvestlige ørken, er et af verdens mest fortryllende arkæologiske områder og en essentiel del af den menneskelige historiefortælling. Denne gamle by, berømt for sine klippeudskårne bygninger, har været et kulturelt og historisk fokuspunkt siden dens etablering som hovedstad i nabatæernes kongerige omkring det 6. århundrede f.Kr.

Petra blev grundlagt i et område, der var vigtigt for handelsruterne, som forbandt Østen med Middelhavsområdet. Byen blomstrede under nabatæerne, et arabisk folk, der var dygtige til at udnytte regionens begrænsede vandressourcer. Nabatæerne gjorde Petra til et kulturelt og kommercielt knudepunkt, hvor købmænd fra hele den antikke verden handlede med varer som røgelse, krydderier og silke.

Petra er mest kendt for sin storslåede arkitektur, som er udhugget direkte i områdets røde sandstensklipper. Det mest berømte monument, Khazneh (“Skatkammeret”), er berømt for sin imponerende facade, som er populariseret i moderne tid gennem film som Indiana Jones og det sidste korstog. Ud over Khazneh, omfatter byen hundredvis af gravsteder, templer og et amfiteater, der kunne rumme tusinder af tilskuere.

Et mindre kendt, men lige så imponerende aspekt af Petra, er dets vandledningssystem. Nabatæerne konstruerede et omfattende system af damme, vandledninger og cisterner, der samlede og lagrede vand fra sjældne regnskyl, hvilket gjorde det muligt at opretholde livet i dette tørre landskab.

Efter nabatæernes periode kom byen under romersk herredømme og fortsatte med at blomstre, indtil et kraftigt jordskælv i 363 e.Kr. forårsagede omfattende ødelæggelser. Byen oplevede en gradvis nedgang og blev til sidst forladt, for derefter at blive “genopdaget” af den vestlige verden i 1812, af den schweiziske opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt.

Petra blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1985 og er den dag i dag Jordans mest populære turistattraktion. Bevarelsen af Petra er imidlertid en kontinuerlig udfordring; erosionsprocesser og skader forårsaget af tidligere arkæologiske metoder truer stadig stedets stabilitet. De jordanske myndigheder og internationale organisationer arbejder dog ihærdigt på at sikre, at fremtidige generationer også kan opleve og lære af denne bemærkelsesværdige historiske skat.

Petra repræsenterer et enestående vidnesbyrd om menneskets evne til at tilpasse sig og trives i barske miljøer. Byens arkitektoniske og kulturelle bedrifter fortsætter med at inspirere og fascinere et globalt publikum, hvilket understreger dens status som et tidløst vidunder i menneskets historie.

3. Colosseum (Italien)

Colosseum i Rom er en af de mest betydningsfulde strukturer i den vestlige verdens historie. Denne imponerende bygning, der blev opført i det første århundrede e.Kr. under Flavian-dynastiet, har stået som et ikon for romersk arkitektur og kulturel magt gennem årtusinder.

Byggeriet af Colosseum begyndte under kejser Vespasian omkring år 70-72 e.Kr. og blev fuldført i år 80 e.Kr. under hans søn Titus. Amfiteatret blev konstrueret på stedet for en kunstig sø, som tidligere havde været en del af kejser Neros enorme palads, Domus Aurea. Colosseum blev skabt for at symbolisere en ny æra under Flavian-dynastiet efter Neros tyranniske og ekstravagante regime.

Colosseum var banebrydende med sin ellipseformede struktur, der måler ca. 189 meter i længden, 156 meter i bredden og 48 meter i højden. Det kunne rumme op til 50.000 tilskuere, hvilket gjorde det til det største amfiteater i den romerske verden. Colosseums arkitektur fremviste avancerede teknikker inden for ingeniørarbejde, herunder brugen af buer og hvælvinger støttet af et komplekst system af korridorer og trapper.

Strukturen var udstyret med en avanceret arena, hvor bunden kunne blive oversvømmet til at fremvise søslag, eller dækket af sand til gladiatorkampe. Over arenaen var en enormt sejldugskanvas, kendt som velarium, der kunne give skygge og beskytte tilskuerne mod solen.

Colosseum var centrum for offentlig underholdning i Rom. Det var værtssted for gladiatorkampe, dyrejagter og andre former for spil, der illustrerede det romerske militærs dygtighed og magtdemonstration. Disse brutale forestillinger var ikke kun underholdning; de fungerede også som sociale og politiske værktøjer, brugt af eliten til at vinde folkelig gunst og aflede opmærksomhed fra politiske og økonomiske problemer.

Colosseum har overlevet jordskælv, brande og endda systematisk plyndring af dens materialer gennem århundreder. I dag står det som en delvis ruine, der stadig kan imponere og inspirere. Et vidnesbyrd om det romerske samfunds kompleksitet og dets evige fascination af spektakel og magt. Som en evig påmindelse om både menneskets kreativitet og dens kapacitet for grusomhed, fortsætter Colosseum med at være et centralt studieobjekt for historikere og en must-see seværdighed for besøgende fra hele verden.

4. Chichen Itza (Mexico)

Chichen Itza, beliggende på Yucatán-halvøen i det moderne Mexico, er et af de største og mest fascinerende arkæologiske komplekser fra den gamle Maya civilisation. Dette UNESCO-verdensarvssted, der engang var et blomstrende centrum for politisk og økonomisk aktivitet, er i dag en vital kilde til viden om den præcolumbianske historie i Amerika og en af de mest besøgte turistattraktioner i Mexico.

Chichen Itza, som blev grundlagt omkring år 600 e.Kr., nåede sin storhedstid mellem 900 og 1200 e.Kr. Byen fungerede som et vigtigt religiøst, politisk og handelsmæssigt knudepunkt og var en smeltedigel for forskellige kulturelle påvirkninger, hovedsageligt fra andre regioner af Mesoamerika. Chichen Itza’s beliggenhed gjorde det muligt for byen at fungere som en bro mellem de nordlige og sydlige dele af Maya-verdenen og senere mellem mayaerne og toltekerne.

Chichen Itza er mest kendt for sine imponerende arkitektoniske og astronomiske strukturer. Kukulkan-pyramiden, også kendt som El Castillo, er et af de mest ikoniske symboler inden for mayansk arkitektur. Pyramiden fungerer som et astronomisk ur: under forårs- og efterårsjævndøgn skaber solnedgangen en skygge, der ligner en slange, der kravler ned ad pyramidens trappe.

Chichen Itza var også et vigtigt religiøst centrum. Cenote Sagrado, et vandfyldt synkehul, blev anvendt til offerceremonier. Arkæologiske fund i dette synkehul inkluderer menneskelige knogler, smykker og andre genstande, der vidner om de ritualer og ofringer, der blev udført for at tilfredsstille guderne.

Templo de los Guerreros (krigernes tempel) og Grupo de las Mil Columnas (gruppen af tusinde søjler) er andre eksempler på steder, hvor religiøse og sociale ceremonier blev afholdt, hvilket understreger byens betydning som et åndeligt centrum.

I moderne tid er Chichen Itza blevet et symbol på maya-civilisationens kulturelle rigdom og historiske betydning. Bevarelsen af Chichen Itza står dog overfor udfordringer, herunder erosion og skader forårsaget af de millioner af turister, der har besøgt stedet. Disse spørgsmål er i centrum for både lokale og internationale bestræbelser på at sikre, at dette vigtige historiske sted kan fortsætte med at modstå tidens prøver.

Chichen Itza er en kilde til national stolthed i Mexico og en uvurderlig ressource for historikere og arkæologer. Som et vindue til fortiden giver Chichen Itza os en dybere forståelse af mayaernes sofistikerede samfund og deres bidrag til videnskab, kunst og arkitektur. At besøge dette majestætiske sted er derfor en påmindelse om den rige og mangfoldige historie, der former vores moderne verden.

5. Machu Picchu (Peru)

Machu Picchu, beliggende højt over Urubamba-floddalen i Peru, er et af de mest mageløse arkæologiske steder i verden. Denne gamle by står som et vidnesbyrd om Inkariget, der på trods af sin korte levetid, havde stor indflydelse på Sydamerikas historie.

Machu Picchu blev sandsynligvis bygget omkring år 1450 under den store inka-kejser Pachacuti. Byen fungerede som et kulturelt og religiøst centrum, og sandsynligvis også som residens for kejseren. I modsætning til mange andre inkasteder, undgik Machu Picchu at blive opdaget og ødelagt af spanierne under erobringen af Sydamerika, hvilket resulterede i at mange af dens bygninger og artefakter er usædvanligt velbevarede.

Machu Picchu er et mesterværk af arkitektur og ingeniørarbejde. Byen er konstrueret af sten, der er så fint tilhugget og sammenføjet uden brug af mørtel, at ikke engang et knivblad kan passere mellem dem. Denne byggeteknik, kendt som ‘ashlar’, har sikret, at mange af byens strukturer har stået imod tidens tand, i et område som tilmed er berømt for sin høje seismiske aktivitet.

Blandt de mest imponerende strukturer er Intihuatana-stenen, en ritualsten, der angiveligt fungerede som en astronomisk kalender eller solur, samt “Temple of the Sun” og “Room of the Three Windows”, som begge har stor religiøs og ceremoniel betydning.

Machu Picchu ligger mellem Andesbjergene og Amazonas-regnskoven, hvilket giver området en utrolig rigdom af biodiversitet samt udfordrende klimatiske forhold. Inkaerne benyttede avancerede metoder til terrasseopbygning for landbrug, hvilket ikke alene var bæredygtigt, men også essentielt for at kunne understøtte en så stor befolkning på så isoleret et sted.

Som et af de mest ikoniske symboler på inkakulturens sofistikerede samfundsstruktur og teknologiske avancement, tiltrækker Machu Picchu hundredtusinder af besøgende hvert år. Dette har dog også skabt udfordringer med hensyn til bevarelse og håndtering af de mange turister. Perus regering og forskellige internationale organisationer har derfor implementeret strenge regler for at begrænse adgangen og sikre, at stedet bevares for fremtidige generationer.

Machu Picchu fortsætter med at fascinere både forskere og turister med sin historie, skønhed og mystik. Som et vindue til inkaernes verden, tilbyder det uvurderlige indsigter i en civilisation, der formåede at skabe et uforglemmeligt fodaftryk på menneskehedens historie. Beskyttelsen af dette vidunder er afgørende for vores forståelse af fortiden og vores ansvar over for fremtiden.

6. Taj Mahal (Indien)

Taj Mahal, beliggende i Agra i Indien, er ikke kun et imponerende arkitektonisk mesterværk, men også et evigt symbol på kærlighed. Dette mausoleum blev bygget af Mughal-kejseren Shah Jahan til minde om hans elskede hustru Mumtaz Mahal, som døde i barsel i 1631. Taj Mahal betragtes som en af de smukkeste bygninger i verden og er opført på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Byggeriet af Taj Mahal begyndte i 1632 og blev fuldført i 1653. Det involverede tusindvis af håndværkere og kunstnere fra hele Indien og Centralasien. Bygningen er et højdepunkt inden for Mughal-arkitekturen, en stil, der kombinerer elementer fra islamisk, persisk, osmannisk og indisk arkitektur.

Taj Mahal står på en høj, marmorbeklædt platform ved den sydlige bred af floden Yamuna. Hovedstrukturen er berømt for sin symmetriske skønhed, der inkluderer en stor, hvid marmorkuppel omgivet af fire mindre kupler. Bygningen er omkranset af fire slanke minareter, som buer let udad, hvilket sikrer, at de ville kollapse væk fra hovedmausoleet i tilfælde af et jordskælv.

Det indre af Taj Mahal er lige så prangende med udsøgt håndarbejde af ædelsten og kalligrafi, der citerer vers fra Koranen. Lysindfaldet spiller også en vigtig rolle. Den skaber et evigt skiftende miljø, der perfekt afspejler den detaljerige kunstneriske vision.

Taj Mahal er mere end bare et mausoleum; det er et kraftfuldt symbol på Indiens kultur, historie og kunstneriske præstationer under Mughal-perioden. Det er også et universelt symbol på kærlighed. Uden tvivl en af de mest ikoniske turistattraktioner i verden, der besøges af millioner af mennesker hvert år.

I de senere år har der dog været stigende bekymring om bevarelsen af Taj Mahal. Problemer som luft- og vandforurening har bidraget til misfarvning af marmoren, og der er gennemført flere initiativer for at beskytte dette monument mod yderligere skader. De indiske myndigheder arbejder ihærdigt på at finde løsninger, der kan modvirke disse skader og bevare Taj Mahals skønhed for fremtidige generationer.

Taj Mahal forbliver et vidne om menneskets evne til at skabe uovertruffen skønhed. Den fortsætter med at inspirere og fængsle alle, der ser dens storslåede marmorfacader og udsøgte håndværk, hvilket cementerer dens plads som et ægte vidunder inden for menneskelig skabelse.

7. Cristo Redentor (Brasilien)

Cristo Redentor (Kristusfiguren) på toppen af Corcovado-bjerget i Rio de Janeiro er mere end blot en statue; det er et kulturelt ikon og et tegn på fred, der byder besøgende fra hele verden velkommen med åbne arme. Siden dens indvielse i 1931 har denne imponerende skulptur været et centralt punkt for både religiøs hengivenhed og brasiliansk nationalfølelse.

Ideen om at opføre en stor kristusstatue i Rio blev først foreslået i 1920’erne som en markering af Brasiliens uafhængighed fra Portugal. Projektet blev støttet af den katolske kirke og skulle være et symbol på både fred og kristen idealisme. Skulpturen blev designet af den lokale ingeniør Heitor da Silva Costa i samarbejde med den franske skulptør Paul Landowski. Arbejdet blev påbegyndt i 1922 og blev fuldført i 1931. Resultatet blev et af de mest genkendelige monumenter i verden.

Cristo Redentor er 30 meter høj med en 28 meter bred armspænd, hvilket gør den til en af de største art deco-statuer i verden. Den er konstrueret af forstærket beton og beklædt med tusindvis af trekantede stykker af sæbesten, hvilket sikrer dens holdbarhed mod det barske vejr på toppen af Corcovado-bjerget. Den står på en otte meter høj sokkel, hvilket giver den en samlet højde på 38 meter. Statuen tilbyder en enestående panoramaudsigt over Rio de Janeiro og Guanabara-bugten.

Cristo Redentor er et betydningsfuldt religiøst symbol for de millioner af katolikker, som lever i Brasilien. Hvert år tiltrækker det ydermere tusinder af pilgrimme og turister, som kommer for at opleve dens majestætiske skønhed og deltage i religiøse ceremonier. Den står som en påmindelse om fred og åbenhed, hvilket afspejles i statuens imødekommende gestus.

Med sin placering på toppen af Corcovado-bjerget, er Cristo Redentor udsat for vejrets påvirkninger, herunder kraftig vind og regn. Disse naturlige elementer har forårsaget erosion og skader over tid, hvilket kræver løbende vedligeholdelse og restaurering. Brasilianerne har vist stor forpligtelse til at bevare dette nationale symbol, hvilket inkluderer flere større restaureringsprojekter gennem årene for at adressere både strukturelle og æstetiske problemer.

Cristo Redentor er mere end en statue; det er et vidnesbyrd om menneskets kreativitet og åndelighed. Dets billede bruges bredt i medier og populærkultur og fortsætter med at være et vigtigt punkt for national stolthed og kulturel identitet i Brasilien. Som en vagtpost over Rio de Janeiro tilbyder det håb og inspiration ikke kun til de lokale indbyggere, men også til de mange besøgende, der rejser fra fjern og nær for at stå ved dets fødder. Dets fortsatte popularitet og betydning understreger dets rolle som en værdifuld kulturel og historisk ressource.

Læs mere om verdens 7 nye vidundere: world.new7wonders.com

Oldtidens 7 underværker

Oldtidens syv underværker, også kendt som verdens syv underværker, repræsenterer en liste over de mest ekstraordinære konstruktioner i den antikke middelhavsverden. Listen over disse konstruktioner blev ikke udvalgt af en enkelt person eller på ét bestemt tidspunkt. Den udviklede sig i stedet over tid, og blev håndplukket af forskellige græske forfattere. Listen blev populær og bredt anerkendt i hellenistisk tid (336 f.Kr. til 31 f.Kr.) efter Alexander den Stores erobringer.

De tidligste kendte referencer til lignende lister kommer fra skrifter fra omkring det 5. og 4. århundrede f.Kr., men den mest anerkendte version af listen blev formodentlig endelig samlet og konsolideret i det 2. århundrede f.Kr. af antikke skribenter som Antipater fra Sidon og senere Philo af Byzantium. Disse skribenter og andre litterære figurer begyndte at beskrive disse monumenter som repræsentative for menneskehedens største præstationer indtil deres tid.

Listen blev formodentlig lavet på baggrund af rejseberetninger og historier om imponerende seværdigheder i det græsk-dominerede område, som strakte sig fra Middelhavsområdet til Lilleasien. Listen blev så berømt, at den fortsatte med at blive refereret til og beundret i de efterfølgende århundreder og helt indtil i dag, selv længe efter at de fleste af underværkerne var forsvundet eller blevet ødelagt. Men selvom kun ét af disse underværker har overlevet til i dag, fortsætter de andre med at fascinere os gennem historiske optegnelser og arkæologiske fund.

1. Keopspyramiden

Den store pyramide i Giza, også kendt som Keopspyramiden, er det ældste og eneste overlevende medlem af oldtidens syv underværker. Den blev opført omkring år 2560 f.Kr., under den fjerde dynasti i det gamle Egypten, og tjente som gravsted for farao Khufu (også kendt som Keops). Pyramiden står som et monumentalt vidnesbyrd om de gamle egypteres ingeniørkunst og deres avancerede forståelse af matematik og astronomi. Dens oprindelige højde var 146,5 meter, hvilket gjorde den til verdens højeste menneskeskabte struktur i næsten 3.800 år, indtil den blev overgået af Lincoln Cathedral i England i det 14. århundrede.

Pyramiden blev konstrueret af millioner af kalksten- og granitblokke, som vejede op til 15 tons hver. Arkitekturen og præcisionen af dens orientering mod himmellegemer er stadig genstand for forskning og beundring. Pyramiden ligger på Gizaplateauet, som også omfatter to andre store pyramider, sfinksen og flere mindre pyramider og gravpladser. Den store pyramide i Giza er ikke kun et arkæologisk vidunder, men også et kulturelt ikon, der fortsat fascinerer forskere, historikere og turister fra hele verden.

2. Babylons hængende haver

Babylons hængende haver, en af oldtidens mest fortryllende konstruktioner, er omgærdet af mystik og spekulation, da der ikke findes direkte arkæologiske beviser for dens eksistens. Ifølge antikke kilder blev disse legendariske haver skabt i det 6. århundrede f.Kr. i Babylon, som nu er en del af det moderne Irak. De er ofte tilskrevet kong Nebukadnezar II, som siges at have bygget dem for at glæde sin hustru, Amyitis, der længtes efter det grønne landskab og de bjergrige terræner fra sit hjemland.

Haverne beskrives som en ekstraordinær bedrift inden for ingeniørkunst, med flere terrasser der nåede op til over 20 meter i højden. Terrasserne var fyldt med en frodig samling af træer, buske, blomster og planter, som blev vandet af et sofistikeret system, der pumpede vand fra floden Eufrat op til haverne.

Denne oase, i midten af ørkenen, blev anset for at være et vidunder af luksus og skønhed, der kombinerede natur og menneskeskabt struktur i perfekt harmoni. Selvom den faktiske placering og udseendet af de hængende haver forbliver et emne for historisk debat, lever deres beskrivelse videre som en af de mest betagende og romantiske underværker i den antikke verden.

3. Zeusstatuen i Olympia

Zeusstatuen i Olympia var et imponerende kunstværk, skabt af den berømte skulptør Fidias omkring 435 f.Kr., som blev opført til ære for guden Zeus. Statuen var omkring 12 meter høj og forestillede Zeus siddende på en forgyldt tronstol. Hver detalje var omhyggeligt udformet – fra gudens majestætiske skæg og krøllede hår til de indviklede motiver på hans klædedragt og tronen, der omfattede fabelagtige figurer og symbolske dekorationer.

Statuen var primært lavet af elfenben og guldplader, en teknik kendt som kryselefantin. Zeus’ ansigtsudtryk udstrålede en guddommelig autoritet og ro, der skulle inspirere ærefrygt og fromhed hos de besøgende.

Desværre overlevede denne storslåede skulptur ikke til moderne tid, da den blev ødelagt af en brand i det 5. århundrede e.Kr. Men trods dens fysiske tilintetgørelse, fortsætter Zeusstatuen med at fascinere og inspirere gennem historiske beretninger og kunstneriske gengivelser, der vidner om dens pragt og kunstneriske betydning.

4. Artemistemplet i Efesos

Artemistemplet i Efesos var en af de største og mest storslåede konstruktioner i den antikke verden. Templet, som blev bygget omkring år 550 f.Kr. i det nuværende Tyrkiet, var dedikeret til gudinden Artemis. Det var et væsentligt pilgrimssted, der tiltrak tilbedere fra hele den antikke verden. Templet var berømt for sin imponerende størrelse og arkitektoniske skønhed, med 127 joniske søjler, der hver målte omkring 18 meter i højden, og som understøttede en overdådigt dekoreret tagstruktur.

Designet og byggeriet af templet blev overvåget af arkitekten Chersiphron og hans søn Metagenes, og det blev finansieret af rige konger, herunder den berømte Krøsus af Lydien. Templet var ikke kun et religiøst centrum, men også et symbol på byens rigdom og kunstneriske ambitioner. Artemistemplet i Efesos blev ødelagt flere gange gennem historien. Først af en ødelæggende brand i 356 f.Kr., på samme nat som Alexander den Store blev født. Det blev dog genopbygget herefter.

Til sidst blev det ødelagt af goterne i 262 e.Kr. og blev aldrig genopbygget i sin tidligere pragt. På trods af dets endelige ødelæggelse, fortsætter templet med at fængsle arkæologer og historieentusiaster, som et symbol på antikkens religiøse hengivenhed og arkitektoniske bedrift. Moderne udgravninger har afsløret betydelige fragmenter af templet, hvilket giver et indblik i dets tidligere storhed.

5. Mausoleet i Halikarnassos

Mausoleet i Halikarnassos blev opført som et gravmonument for Mausolus, en satrap (provinsguvernør) af Karien i Lilleasien, der regerede i midten af det 4. århundrede f.Kr. Dette arkitektoniske vidunder lå i byen Halikarnassos, nu Bodrum i det moderne Tyrkiet. Det blev konstrueret efter Mausolus’ død i 353 f.Kr. af hans enke og søster Artemisia. Mausoleet var banebrydende på grund af sin imponerende dimension og æstetiske elegance.

Strukturen var omkring 45 meter høj og prydet med skulpturer hele vejen rundt, skabt af fire forskellige skulptører. Mausoleet kombinerede elementer fra græske, egyptiske og persiske arkitektoniske stilarter, hvilket afspejler Mausolus’ ambitioner om at skabe et varigt symbol på hans magt og kulturelle indflydelse. Bygningen blev kronet af en stor statue af en stridsvogn trukket af fire heste, alle i marmor, hvilket fremhævede Mausolus og Artemisia.

Selvom mausoleet overlevede i flere århundreder, blev det til sidst ødelagt af en række jordskælv i middelalderen. De resterende ruiner af mausoleet blev yderligere beskadiget og nogle af stenene blev genbrugt til nye bygningsprojekter i regionen. I dag er stedet stadig en betydelig arkæologisk lokalitet og fortsætter med at tiltrække interesse for sin historiske og kulturelle betydning.

6. Kolossen på Rhodos

Kolossen på Rhodos var en gigantisk statue af solguden Helios, opført på øen Rhodos i Grækenland omkring 280 f.Kr. Denne imponerende bronzeskulptur var designet af skulptøren Chares fra Lindos og blev bygget for at fejre sejren over den makedonske belejringshær, der havde forsøgt at indtage øen. Kolossen var en af de højeste statuer i den antikke verden. Den stod over 30 meter høj.

Statuen stod ved indgangen til Rhodos’ havn og blev traditionelt beskrevet som stående overskrævs af indgangen, selvom moderne forskere betvivler denne beskrivelse og antyder, at den stod oprejst på en piedestal nær havnen. Kolossen på Rhodos blev opført med jernbarrer som indre støtte og bronzeplader som ydre hud, og det tog omkring 12 år at fuldføre byggeriet.

Desværre stod denne majestætiske statue ikke længe; den blev ødelagt af et jordskælv i 226 f.Kr., mindre end 60 år efter dens fuldførelse. Selvom befolkningen på Rhodos fik tilbud om hjælp til at genopbygge den, valgte de ikke at gøre dette, idet et orakel foreslog, at de havde fornærmet Helios ved at opstille statuen. Ruinerne af Kolossen lå på jorden i århundreder, indtil de blev solgt af de invaderende arabere i 654 e.Kr. Til trods for dens korte eksistens forbliver Kolossen på Rhodos dog et symbol på antikkens kreativitet og tekniske ekspertise.

7. Fyrtårnet på Faros ved Alexandria

Fyrtårnet på Faros ved Alexandria, var et af de mest berømte og teknologisk avancerede vidundere i den antikke verden. Det blev bygget i begyndelsen af det 3. århundrede f.Kr. på den lille ø Faros ved Alexandrias havn. Fyrtårnet blev designet af den græske arkitekt Sostratos og finansieret af Ptolemaios II af Egypten. Fyrtårnet var ikke kun et imponerende monument, men også en vigtig innovation inden for maritim navigering, der tjente til at lede skibe sikkert ind i havnen ved Alexandria, en af de travleste havne i den antikke verden.

Fyrtårnet havde en højde på mellem 100 og 130 meter, hvilket gjorde det til et af de højeste menneskeskabte strukturer i antikken. Det bestod af tre niveauer: en firkantet base, en ottekantet midtersektion og en cylindrisk top, hvor der brændte en ild, der fungerede som en fyr. Toppen var kronet med en statue af Zeus eller Poseidon. Fyrtårnet var klædt i hvid marmor, og dets lys kunne ses fra en lang afstand, hvilket gjorde det til en uvurderlig hjælp for søfarende.

Fyrtårnet stod som en vejleder for sømænd i over 1.500 år, indtil det gradvist blev ødelagt af en række jordskælv mellem det 10. og 14. århundrede. Resterne af fyrtårnet er ikke længere synlige over jordens overflade den dag i dag. Det, der engang var en af de højeste og mest imponerende konstruktioner i den antikke verden, er nu primært sunket under vandet nær havnen i Alexandria.

Arkæologiske dykninger har dog afsløret dele af fyrtårnets fundament og nogle større blokke, der formodes at have været en del af strukturen. Disse undervandsfund giver en værdifuld indsigt i fyrtårnets oprindelige placering og konstruktion. Undersøgelser har hjulpet med at kortlægge resterne og har givet arkæologer og historikere en bedre forståelse af, hvordan fyrtårnet må have set ud. Selv om de faktiske rester er begrænsede, er de et fascinerende vidnesbyrd om fyrtårnets storhedstid og betydning.

Verdens 7 naturlige vidundere

Verdens syv naturlige vidundere blev kåret i 2011 af New7Wonders Foundations, som ligeledes stod bag kåringen af verdens syv nye vidundere. Kåringen blev lanceret for at identificere og anerkende de mest spektakulære naturlige steder på Jorden. Kåringen var baseret på baseret på online afstemninger og telefonafstemninger fra hele verden.

Flere aspekter af afstemningsprocessen og selve initiativet har dog været genstand for visse kontroverser og kritik. Eksperter har eksempelvis påpeget, at offentlige afstemninger kan favorisere steder med større internetadgang eller større befolkningsgrupper, der er mere tilbøjelige til at stemme.

Det er også et faktum, at nogle lande og deres regeringer investerede ressourcer i at promovere deres nominerede steder under afstemningsprocessen. For eksempel lancerede flere lande specifikke marketingkampagner for at fremhæve deres kandidat og stimulere folkelig og international støtte. Det omfattede alt fra reklamer på internettet og sociale medier til specielle events og tiltag designet til at tiltrække opmærksomhed og stemmer.

Denne praksis har rejst spørgsmål om, hvorvidt afstemningsprocessen virkelig afspejler stedernes naturlige eller historiske værdi, eller om den er mere et resultat af, hvilke steder der havde mest effektive eller finansielt støttede kampagner.

Nedenunder finder du verdens 7 naturlige vidundere ifølge New7Wonders afstemningen.

Verdens 7 naturlige vidundere

Regnskoven i Amazonas og Amazonfloden (Brasilien, Peru med flere)
Ha Long-bugten (Vietnam)
Jeju Island (Sydkorea)
Iguazú-vandfaldene (Brasilien og Argentina)
Puerto Princesa Subterranean River National Park (Filippinerne)
Komodo (Indonesien)
Table Mountain (Sydafrika)

Eller gå til Verdens syv naturlige vidundere (ifølge CNN) for at se en mere populær og ofte citeret liste.

1. Regnskoven i Amazonas og Amazonfloden (Brasilien, Peru med flere)

Regnskoven i Amazonas, ofte omtalt som Jordens lunger, er den største regnskov i verden. Den strækker sig over ni forskellige lande i Sydamerika, primært Brasilien, Peru og Colombia. Den dækker et område på cirka 5,5 millioner kvadratkilometer og er hjemsted for en ufattelig rigdom af biodiversitet, der omfatter millioner af forskellige insekter, tusinder af unikke fuglearter, og tusindvis af vilde dyr og planter, hvoraf mange ikke findes noget andet sted på kloden.

Amazonfloden, der løber gennem hjertet af regnskoven, er verdens mest vandrige flod og nye videnskabelige undersøgelser fra brasilianske forskere viser faktisk også, at det er verdens længste flod, længere end Nilen. Det skal dog siges at disse offentliggørelser er omstridt i den videnskabelige verden. Det er dog indiskutabelt, at floden spiller en kritisk rolle i økosystemet, ved at levere vand og næringsstoffer til regnskoven og understøtte et komplekst vandsystem, der inkluderer utallige bifloder og vådområder. Dens vandveje er livsnerven for både de menneskelige samfund, der bor langs dens bredder, og for de utallige arter af fauna og flora, den ernærer.

Amazonasregnskoven og Amazonfloden er vitale for den globale økologi, idet de regulerer klimaet ved at absorbere store mængder CO2. De spiller også en central rolle i globale vandcykler gennem deres indflydelse på verdensvejret og nedbørsmønstre. Dette gør dem til en uundværlig ressource, der kræver international beskyttelse og bevarelse for at sikre, at deres naturlige rigdom og kritiske økologiske funktioner bevares for fremtidige generationer.

2. Ha Long-bugten (Vietnam)

Ha Long-bugten, der ligger i det nordøstlige Vietnam, er berømt for sin overjordiske skønhed og geologiske særpræg. Dette UNESCO Verdensarvssted, der dækker et område på cirka 1.500 kvadratkilometer, er spækket med næsten 2.000 kalkstensøer og -klipper, der rejser sig majestætisk op fra det smaragdgrønne vand. Disse dramatiske formationer, ofte dækket af frodig vegetation, har givet anledning til talrige myter og legender, herunder historier om drager, der skabte øerne for at beskytte landet mod udenlandske fjender.

Ha Long-bugten er ikke kun kendt for sin betagende natur, men også for sin økologiske mangfoldighed, herunder rige biodiversitetsområder både over og under vandoverfladen. Økosystemerne her rummer forskellige arter af fisk, koraller og endemiske dyreliv. Området er også populært blandt forskellige former for turisme og rekreation, herunder kajakroning og sejlads, som giver besøgende en unik mulighed for at opleve de stillestående vandveje og de mange huler og grotter, der kan udforskes langs bugten.

Ha Long-bugtens unikke landskab og naturlige skønhed gør det til et af de mest ikoniske naturlige vidundere i verden, og det er en væsentlig del af Vietnams kulturelle og naturmæssige arv, der tiltrækker millioner af besøgende hvert år.

3. Jeju Island (Sydkorea)

Jeju Island, beliggende ud for Sydkoreas sydkyst, er en vulkansk ø og en populær turistdestination, kendt for sin unikke geologiske karakter og naturlige skønhed. Øen blev dannet af vulkansk aktivitet for omkring to millioner år siden og domineres af Hallasan, Sydkoreas højeste bjerg, der også er en sovende vulkan. Jeju er kendt for sine imponerende lavatunneller, frodige grønne teplantager, og dramatiske klippekyster, samt for sine vandfald, der strømmer direkte ud i havet.

Jeju er også berømt for Cheonjiyeon-vandfaldet og Manjanggul-grotten, en af verdens længste lavatunneller, der er åben for offentligheden. Øens særegne kulturelle arv omfatter blandt andet “Haenyeo” (kvindelige dykkere), der traditionelt fanger havfrugter ved dykning uden brug af ilttanke, en praksis der går generationer tilbage.

Øen blev udnævnt til UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin vulkanske topografi og økologiske værdi, som blandt andet inkluderer flere endemiske arter. Dens naturskønne ruter og varme kilder tilbyder desuden enestående vandre- og wellness-oplevelser, hvilket gør Jeju til et af de mest attraktive naturområder i Asien. Jeju Islands unikke blanding af vulkansk landskab og kulturel rigdom gør den derfor til en fascinerende destination for rejsende fra hele verden.

4. Iguazú-vandfaldene (Brasilien og Argentina)

Iguazú-vandfaldene, som ligger på grænsen mellem Argentina og Brasilien, er et af de mest imponerende naturlige vidundere i verden. Vandfaldene består af omkring 275 separate fald over en næsten 3 kilometer lang kløft, hvilket gør dem til et af de mest majestætiske vandfaldssystemer på planeten. Vandet styrter ned fra en højde på op til 82 meter, hvilket skaber en næsten konstant tåge og utallige regnbuer, der tilfører stedet en nærmest magisk atmosfære.

Det mest bemærkelsesværdige af disse vandfald er “Garganta del Diablo” eller “Djævlens hals”, som er en u-formet kløft, hvor halvdelen af flodens vandvolume falder ned. Lyden af det brusende vand kan høres flere kilometer væk, og den kraftige strøm skaber en evig dis, der fodrer det frodige omkringliggende landskab.

Iguazú-vandfaldene er omgivet af to store nationalparker (Iguazú National Park i Argentina og Iguaçu National Park i Brasilien), der begge er UNESCO-verdensarvssteder. Disse parker bevogter subtropiske regnskove, der er hjem for hundreder af sjældne og truede arter, herunder jaguarer, pumaer, og den sydamerikanske tapir. Besøgende kan udforske disse naturskønne områder gennem et netværk af stier og udsigtsplatforme, der giver enestående muligheder for at opleve både vandfaldenes rå kraft og det omgivende økosystems skønhed.

5. Puerto Princesa Subterranean River National Park (Filippinerne)

Puerto Princesa Subterranean River National Park, beliggende på Palawan-øen i Filippinerne, er hjemsted for en af verdens længste sejlbare underjordiske floder. Denne bemærkelsesværdige flod strækker sig over mere end otte kilometer under jorden, med en stor del tilgængelig for turister via båd. Floden snor sig gennem et komplekst system af huler, som åbner sig til en bred labyrint af underjordiske kamre, fyldt med store stalaktitter og stalagmitter, og dens klare vand er hjemsted for forskellige arter af fisk og hvirvelløse dyr.

Nationalparken, der dækker et område på over 22.000 hektarer, blev udnævnt til UNESCO verdensarvssted i 1999 på grund af dens høje biodiversitet og enestående naturlige skønhed. Den er omgivet af et bjerglandskab, tætte mangroveskove, og det er et vigtigt levested for mange arter af dyreliv, herunder den truede Palawan-papegøje og flere arter af flagermus.

Besøgende til Puerto Princesa Subterranean River National Park kan opleve den spændende tur ind i hulernes dyb, hvor lyset fra deres lommelygter vil afsløre ældgamle fossiler og glitrende mineraler indlejret i klippevæggene. Parken tilbyder også en række andre rekreative aktiviteter, såsom vandreture, fuglekigning, og ziplining, hvilket gør den til et populært turistmål for både naturelskere og eventyrere.

6. Komodo (Indonesien)

Komodo Nationalpark, beliggende i det indonesiske øhav mellem øerne Sumbawa og Flores, er verdensberømt for at være hjemsted for den imponerende komodovaran, verdens største levende øgle. Parken omfatter flere øer, herunder Komodo, Rinca og Padar, samt en del af det omkringliggende marineområde. Disse forhistoriske krybdyr kan nå en længde på op til tre meter og veje over 70 kg, og de er kendt for deres skarpe kløer, kraftige haler og giftige bid, hvilket gør dem til toprovdyr i deres økosystem.

Komodo Nationalpark blev etableret i 1980 for at beskytte komodovaranen og dens habitat. Senere blev parken udvidet til også at inkludere den omgivende marine biodiversitet. Området er også anerkendt som et UNESCO-verdensarvssted på grund af dets unikke landskab og den omfattende biodiversitet, der inkluderer hundredvis af arter af havdyr, farverige koralrev og en række andre sjældne og endemiske landdyr.

Besøgende i Komodo Nationalpark kan komme på guidede ture, for at observere komodovaranerne på nært hold i deres naturlige omgivelser, nyde snorkling og dykning i det klare vand, eller vandre på stierne på de kuperede øer, der tilbyder betagende udsigter over parkens spektakulære kystlinje.

7. Table Mountain (Sydafrika)

Table Mountain, et ikonisk vartegn over Cape Town i Sydafrika, er kendt for sin markante flade top, der giver bjerget dets navn. Dette berømte plateau, der strækker sig over tre kilometer i bredden, tårner sig 1.086 meter over byen og tilbyder en enestående panoramaudsigt over Cape Town, Table Bay og det omkringliggende landskab. Bjerget er en del af Table Mountain National Park, som spiller en central rolle i bevaringen af regionens unikke vegetation og biodiversitet, der inkluderer flere endemiske arter som den berømte sølvtræbusk.

Table Mountain er en populær destination for både lokale og turister. Du kan nå toppen enten via en stejl vandretur eller ved at tage den kabelbane, der giver en hurtig og naturskøn tur til toppen. Bjerget er hjemsted for et væld af stier, der byder på vandreture for alle niveauer, og dets rige biodiversitet tilbyder en spændende oplevelse for naturglade besøgende.

Men Table Mountain er ikke kun en af de mest billedskønne naturlige vidundere i verden, det spiller også en afgørende kulturel og historisk rolle i Sydafrika. Det fungerer som et stærkt nationalt symbol og en inspirationskilde, og dets imponerende tilstedeværelse og naturskønne skønhed gør det til en uvurderlig skat for både besøgende og de lokale indbyggere.

Læs mere: nature.new7wonders.com

Verdens 7 naturlige vidundere (ifølge CNN)

En af de mest citerede lister over verdens syv naturlige vidundere stammer fra en rejsesektion på CNN’s hjemmeside helt tilbage fra 1997. Ifølge denne rejseguide, er verdens syv naturlige vidundere som følger:

Verdens 7 naturlige vidundere (ifølge CNN)

Grand Canyon (USA)
Great Barrier Reef (Australien)
Mount Everest (Kina og Nepal)
Victoria Falls (Zambia og Zimbabwe)
Nordlys (Norge, Sverige, Finland, Island, Canada og Alaska)
Guanabarabugten (Brasilien)
Parícutin (Mexico)

1. Grand Canyon (USA)

Grand Canyon, beliggende i staten Arizona i USA, er en af de mest betagende naturformationer på jorden. Denne enorme kløft, udskåret af Colorado-floden over millioner af år, strækker sig over 446 kilometer i længden, op til 29 kilometer i bredden og mere end 1.800 meter dybt nogle steder. Dens imponerende størrelse og de farvestrålende lag af sedimentære bjergarter fortæller en historie om jordens geologiske epoker gennem næsten to milliarder år af jordens historie.

Landskabet i Grand Canyon varierer betydeligt fra det ene ende til det andet, hvilket understøtter en imponerende mangfoldighed af dyre- og planteliv. Området er derfor ikke kun populært blandt turister, for dets storslåede visuelle oplevelser, men også blandt geologer, der studerer de klare lag af klipper, der afslører så meget om jordens geologiske udvikling.

Grand Canyon tiltrækker millioner af besøgende hvert år, som kommer for at opleve dens overvældende skønhed på nært hold gennem vandreture, rafting, helikopterture, og mange andre udendørs aktiviteter. Nationalparken blev etableret i 1919 og er anerkendt som et UNESCO-verdensarvssted, værdsat ikke kun for sin geologiske betydning, men også som et kulturelt helligt sted for mange indfødte amerikanske stammer, der har beboet området i tusinder af år.

2. Great Barrier Reef (Australien)

Great Barrier Reef, beliggende ud for kysten i Queensland i Australien, er verdens største koralrevssystem og et af de mest spektakulære marine vidundere på planeten. Dette enorme økosystem strækker sig over mere end 2.300 kilometer og består af omkring 2.900 individuelle rev og 900 øer. Det dækker et område på cirka 344.400 kvadratkilometer og er synligt fra rummet.

Great Barrier Reef er hjemsted for en enestående mangfoldighed af marine liv, herunder over 1.500 arter af fisk, 400 arter af koraller, samt hundredvis af arter af hajer, skildpadder og delfiner. Dette gør det til et yderst værdifuldt sted for videnskabelig forskning og et globalt centrum for marin biodiversitet.

Revet er også en vital økonomisk ressource for Australien, da det tiltrækker omkring to millioner besøgende hvert år, hvilket genererer betydelige indtægter fra turismen. Aktiviteter som dykning, snorkling, og glasbundsbådture tilbyder besøgende en intim oplevelse af det farverige undervandsliv og de betagende korallandskaber.

Imidlertid står Great Barrier Reef over for flere trusler, herunder koralblegning forårsaget af klimaændringer, forurening og overfiskning, som alle bidrager til et fald i revets sundhed og biodiversitet. Bevaringsindsats, herunder beskyttelsesprogrammer og bæredygtig turismepraksis, er afgørende for at sikre, at dette naturlige vidunder fortsætter med at trives for fremtidige generationer.

3. Mount Everest (Kina og Nepal)

Mount Everest, beliggende i Himalaya-bjergkæden på grænsen mellem Nepal og Tibet, er jordens højeste bjergtop med en højde på 8.848 meter over havets overflade. Dette imponerende og majestætiske bjerg har været genstand for fascination og beundring for bjergbestigere, eventyrere og videnskabsfolk verden over.

Everest blev første gang besteget af Sir Edmund Hillary fra New Zealand og Tenzing Norgay fra Nepal den 29. maj 1953, hvilket var en bedrift, der greb verdens opmærksomhed og fortsætter med at inspirere bjergbestigere den dag i dag. Hvert år forsøger hundredvis af klatrere at nå toppen, tiltrukket af udfordringen og muligheden for at stå på verdens højeste punkt.

Udover dets status som en bjergbestigningsudfordring, spiller Mount Everest også en vigtig kulturel og religiøs rolle i regionen. For de lokale sherpaer og de tibetanske befolkninger er bjerget kendt som “Chomolungma” og anses for at være helligt.

Bjergbestigning på Everest er ikke uden risiko, og de ekstreme forhold – herunder lav iltkoncentration, kraftige vinde og barske klimatiske forhold – udgør betydelige farer. Disse forhold har desværre ført til mange tragedier, men har også fremmet bedre sikkerhedsforanstaltninger og mere bæredygtige bjergbestigningspraktikker. Trods de farer og udfordringer det indebærer, fortsætter Mount Everest med at være et symbol på menneskets stræben efter at nå nye højder og overvinde naturens mest formidable udfordringer.

4. Victoria Falls (Zambia og Zimbabwe)

Victoria Falls er et af de mest spektakulære vandfald i verden. Vandfaldet er beliggende på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Med en bredde på 1,7 kilometer og en højde på over 108 meter, er Victoria Falls et imponerende syn, især i regntiden, når den enorme vandmængde dækker næsten hele bredden og skaber et tordnende brøl og en tåge, der kan ses på flere kilometers afstand.

Dette naturlige vidunder er et af de største vandfald i verden og er en del af to nationalparker, Mosi-oa-Tunya National Park i Zambia og Victoria Falls National Park i Zimbabwe. Disse parker beskytter de omkringliggende miljøer og understøtter en bred vifte af dyreliv, herunder elefanter, flodheste og forskellige antilopearter.

Victoria Falls er ikke kun et populært turistmål på grund af sin naturlige skønhed, men tilbyder også en bred vifte af adrenalinfremkaldende aktiviteter som white water rafting, bungee jumping fra broen, der forbinder de to lande, og svømning i Devil’s Pool, en naturlig vandfyldt fordybning tæt på kanten af faldet på den zambiske side.

Victoria Falls, som er udpeget som et UNESCO verdensarvssted, er et værdifuldt økologisk og kulturelt symbol for både Zambia og Zimbabwe og vandfaldet fortsætter med at fascinere og inspirere besøgende fra hele verden med sin majestætiske skønhed og rå kraft.

5. Nordlys (Norge, Sverige, Finland, Island, Canada og Alaska)

Nordlys, også kendt som aurora borealis, er et af naturens mest fortryllende og spektakulære fænomener. Disse lysende optiske manifestationer opstår i polarregionerne og kan observeres på nattehimlen i høje geografiske breddegrader omkring Arktis. Nordlys skabes, når solvindens elektrisk ladede partikler kolliderer med Jordens magnetosfære. Disse interaktioner forårsager lysende bølger af grønne, lilla, blå, og undertiden røde nuancer, der danser hen over himlen i en hypnotisk og dynamisk udstilling af farver.

Fænomenet er ikke kun en visuel skønhed, men også emne for videnskabelig forskning, der undersøger solens påvirkning på jordens nær-rum miljø. Nordlys opstår oftest omkring jævndøgn, men kan variere i hyppighed og intensitet afhængigt af solens aktivitetscyklus.

De bedste steder at observere Nordlys inkluderer nordlige dele af Norge, Sverige, Finland, Island, Canada og Alaska. Disse regioner tiltrækker mange turister, der ønsker at opleve det magiske og ofte livsændrende syn af lysene. Mange kulturer har historisk tillagt Nordlys stor åndelig betydning, og det fortsætter med at være et emne for myter og folklore over hele verden.

Nordlys er ikke kun et betagende naturfænomen, men også et påmindelse om jordens dynamiske og sammenkoblede systemer, der rækker ud i rummet og påvirker vores planet på måder, som vi stadig forsøger at forstå fuldt ud.

6. Guanabarabugten (Brasilien)

Guanabarabugten, beliggende ved Rio de Janeiro i Brasilien, er kendt for sin betagende skønhed og dramatiske indramning med de omkringliggende bjerge, herunder det berømte “Pão de Acúcar” (Sukkertoppen) og Corcovado-bjerget, hvor den ikoniske Kristusstatue står. Bugten er en af de største og mest maleriske havne på Jorden, skabt af haverosionen fra Atlanterhavet, der har skåret sig dybt ind i det brasilianske landskab og danner en bred og dyb vandvej med flere øer.

Guanabarabugtens rige økosystemer omfatter mangroveskove, sandstrande og en lang række marine habitater, der er hjemsted for forskellige arter af fisk, skaldyr og fugle. Bugten er også et centralt område for både lokalbefolkningen og turister, der tiltrækkes af dens vandsport, herunder sejlads, dykning og fiskeri.

Til trods for dens naturlige skønhed har Guanabarabugten stået over for miljømæssige udfordringer, herunder forurening og økosystemets forringelse på grund af urban udvikling og industrielle aktiviteter. Dette har medført bestræbelser fra både offentlige og private organisationer for at rense og bevare bugtens vand og omliggende områder, hvilket er afgørende for at bevare dens økologiske sundhed og dens skønhed for fremtidige generationer.

Guanabarabugten er ikke kun en af verdens naturlige vidundere, men også et eksempel på de udfordringer, som kystområder over hele verden står over for, og betydningen af bæredygtig forvaltning af naturlige ressourcer.

7. Parícutin (Mexico)

Parícutin er en ung keglevulkan beliggende i den mexicanske delstat Michoacán. Den er bemærkelsesværdig for at være den yngste vulkan, hvis dannelse er blevet bevidnet og studeret af moderne videnskab. Den begyndte pludseligt at bryde ud i 1943 i en majsmark og fortsatte med at være aktiv i omkring ni år. I løbet af denne tid voksede den fra jorden til en højde på cirka 424 meter.

Dannelsen af Parícutin gav forskerne en sjælden mulighed for at observere en vulkans fødsel og udvikling i detaljer, hvilket bidrog væsentligt til vores forståelse af vulkanologi og geologiske processer. Vulkanens udbrud var kendetegnet ved spektakulære lavastrømme og askeudkast, som havde en omfattende indvirkning på de omkringliggende landskaber og samfund. Blandt andet blev flere landsbyer og marker ødelagt.

Selvom Parícutin i dag er inaktiv, er dens landskab stadig præget af de sorte lavastrømme, og området omkring vulkanen er blevet en populær turistattraktion. Besøgende kan vandre op på vulkanen og i de omkringliggende lavastrømme, som nu er delvist overtaget af naturlig vegetation, hvilket giver et unikt blik ind i naturens regenerative kræfter efter vulkanske udbrud.

Parícutin står som et symbol på både den destruktive og skabende kraft af jordens geologiske aktivitet, og den er et fascinerende studieobjekt for både forskere og turister, der søger at forstå og opleve den rå skønhed af planetens vulkanske natur.

Et skærmbillede af CNNs liste fra 1997.