Oplev naturen på en miljøvenlig og bæredygtig måde

af | 4. juli 2024

Flere end nogensinde leder efter rejser, der er anderledes og andet end bare at vandre rundt i en storby eller se på seværdigheder.

Folk vil ud i naturen og nyde den helt tæt på, på en ansvarlig måde. Heldigvis findes der mange spændende naturaktiviteter, der lader dig komme helt tæt dyrelivet og endnu tættere på mennesket indre natur. Og uden at påvirke den negativt.

Find miljøvenlige naturaktiviteter på nettet

Det har aldrig været nemmere at finde sin næste ferie. Du skal blot få idéen, lave en hurtig søgning på nettet og i løbet af få klik har du booket din sommerferie. Der findes dog et utal af hjemmesider, som indeholder alt muligt information om bæredygtige oplevelser verden over. Man bliver helt ør i hovedet af at skulle finde rundt i dette.

Derfor anbefales det at finde en hjemmeside og holde sig til dette. Men leder du efter de bedste priser, så book miljøvenlige naturaktiviteter på hellotickets.dk, som prismæssigt adskiller sig fra de andre. Med en enkel søgning på et land eller sted, får du massevis af resultater og så er det egentlig bare at vælge den bedste for dig og dit budget. Anmeldelser er der også nok af, hvis du skulle være i tvivl om et af stederne. Så er spørgsmålet bare, hvilken slags ferie du leder efter?

Vandreture og cykelferier

Hvis du virkelig vil helt tæt på naturen, findes der vist ikke noget bedre en god vandretur eller cykelferie. Du får masser af frisk luft til hjernen og motion alt imens du kan nyde, hvordan det smukke landskab åbner sig op for dig. Følelsen, der rammer en om morgenen, når man kravler ud af teltet eller hytten for at fortsætte ned ad stierne, er ubeskrivelig.

Duggen ligger stadig på græsset, og morgensolen får det hele til at skinne, mens fuglene synger deres sange fra trætoppene. Det kan bare noget. Men der findes så mange vandrestier og cykelruter, at man umuligt får vandret dem alle sammen. Det er dog en god ting, da det samtidig betyder, at der er stier til alle slags erfaringer.

Disse 5 lande er perfekte til vandreture og cykelferier:

  • Norge
  • Schweiz
  • New Zealand
  • Skotland
  • Canada

Camping og overnatning i det fri

En anden sjov måde at bruge tiden uden for er med camping eller overnatning i det fri. Også her kommer du helt tæt på naturen og oplever den i al sin herlighed. Tænk dig lige at vågne op under stjernerne eller til lyden af en campingplads, der langsomt vågner op omkring dig. Der er næsten noget magisk ved det. Endnu bedre bliver det at sove i shelter. Det kan godt være, at du kommer til at lugte lidt af røg fra aftenbålet, men det er en del af oplevelsen.

Den fred og langsommelighed, der automatisk ligger sig over dig, når du laver din mad og brygger morgenkaffen med dansende træer omkring dig, kan ikke måles med meget andet. Stressen forlader skuldrene og erstattes af en lethed, der følger dig længe efter. Vil du dykke helt ned den indre ro og have verden lidt på afstand, så bør du vælge et sted derefter.

Disse 5 steder er perfekte til camping og overnatning i det fri:

  • Nationalparken Yosemite, USA
  • Banff National Park, Canada
  • Abel Tasman National Park, New Zealand
  • Sarek Nationalpark, Sverige
  • Torres del Paine National Park, Chile

Sådan minimerer du din miljøpåvirkning på turen

Det stigende antal mennesker, der vil ud i naturen, påvirker den desværre negativt, hvis man ikke passer på. Så har du planer om at holde ferie i naturen, bør du også tænke over, hvordan du påvirker den og efterlader den til alle andre, der ligesom dig vil opleve roen.

Vælg gerne bæredygtige transportformer, når det er muligt. Det siger selvfølgelig sig selv, at flyrejser ikke er det bedste for planeten. Der arbejdes dog hårdt på elektriske fly, så flyselskaberne kan tilbyde grønnere flyrejser. Men bortset fra det har du stadig dine ben, en cykel, egen bil eller den offentlige transport til rådighed, hvis du ikke om på den anden side af jorden, selvom det sikkert sagtens kan lade sig gøre at rejse så langt på den måde.

I samme omgang bør du pakke let. Hvis du netop skal flyve eller køre bil, er det bedst at pakke let, da mindre vægt udleder mindre CO2. Flyet og bilen producerer ganske simpelt mindre energi ved lavere vægt. At andre så kommer slæbende med garderobestore kufferter fyldt til randen, kan du ikke gøre for. Men man kan lige så godt udvise et godt eksempel. Og når du er ved det, kan du bruge genanvendelige flasker til genopfyldning på vejen og genanvendelige silikoneposer til din mad og snacks. På den måde mindsker du dit affald, og har du alligevel affald, bør du have en skraldepose med i rygsækken, så du nemt kan smide det ud, når du kommer til en skraldespand.

Mindre skrald beskytter samtidig dyrelivet, som du helst skal holde afstand til at ren respekt for dem. Du må heller ikke begynde at fodre vilde dyr. Gør flere dette, vil de til sidst vænne sig til, at de kan få mad af de besøgende. Hvilket ikke er godt, hvis de en dag møder en turist, der måske ikke er lige så venligt stemt. Bliv på stierne uanset hvor søde dyrene ser ud. Det beskytter samtidig vegetationen og forhindrer slid på naturen i form af nedtrådte stier, hvor der burde være vild natur. Respekter det vilde, så også næste generation kan nyde den smukke natur og alle de spændende oplevelser, der findes derude.