Luftfartsselskaberne står over for en af de største ændringer i historien, drevet frem af behovet for bæredygtighed og ønsket om at nå netto-nul CO2-udledninger inden 2050.
Dette ambitiøse mål kommer som et svar på luftfartens miljøpåvirkning, der tegner sig for omkring 2,5 % af de globale CO2-udledninger. Der bruges milliarder på at udforske forskellige teknologier og innovationer, der kan reducere CO2-aftrykket og bevæge industrien ind i sin fjerde store revolution. Den første revolution gjorde flyvning mulig, den anden forbedrede sikkerheden, og den tredje gjorde flyrejser tilgængelige for alle.
I dag handler den fjerde revolution om bæredygtighed. Den repræsenterer en grundlæggende forandring i, hvordan luftfartsindustrien opererer. Ud over CO2-udledninger fokuserer branchen også på kondensstriber – de hvide spor, fly efterlader, som bidrager til global opvarmning ved at fastholde varme i atmosfæren. Reduktion af disse kondensstriber er afgørende for at minimere luftfartens miljøpåvirkning.
Udfordringen med netto-nul-udledninger
At opnå netto-nul-udledninger inden 2050 er en kompleks udfordring. Luftfarten udleder i øjeblikket omkring 445 millioner tons CO2 årligt, hvilket er en lille, men betydelig del af de samlede 37,4 milliarder tons globale CO2-udledninger. I løbet af de sidste tre årtier har industrien reduceret sine udledninger med 50 %, men at reducere de resterende 50 % kræver drastiske foranstaltninger og innovationer, især da efterspørgslen efter flyrejser forventes at fordobles inden 2040.
Læs mere om EU’s mål for nedbringelse af CO2-udledning i luftfartsindustrien på climate.ec.europa.eu/eu-action/transport/reducing-emissions-aviation_en
Teknologiske innovationer
En af de mest lovende veje til at reducere udledninger er gennem fremskridt inden for flyteknologi. Moderne fly er allerede 20 % mere brændstofeffektive end deres forgængere, takket være forbedringer i aerodynamik, motorpræstation og brugen af lettere materialer. Disse fremskridt er afgørende, da industrien søger at reducere brændstofforbruget og udledninger yderligere.
Nye vingedesigns er også under udvikling. Der eksperimenteres med længere, slankere og lettere vinger, der optimerer aerodynamikken og kan tilpasses til flyveforholdene i realtid. Samtidig udvikles hybridsystemer, der kombinerer traditionelle jetmotorer med elektrisk kraft for at reducere udledninger og støj.
Bæredygtige flybrændstoffer (SAF)
Bæredygtige flybrændstoffer (SAF) udvikles for at erstatte det traditionelle jetbrændstof. SAF har potentialet til at reducere CO2-udledningerne over deres livscyklus med op til 80 %, hvilket gør dem til en central del af industriens strategi for at sænke sit CO2-aftryk. For at realisere dette kræves det, at hele forsyningskæden mobiliseres til at sikre tilstrækkelig produktion til konkurrencedygtige priser, herunder opskalering af produktionen, forbedring af logistik og samarbejde med interessenter for at skabe et levedygtigt SAF-marked.
Læs mere om SAF på afdc.energy.gov/fuels/sustainable-aviation-fuel
Brintdrevne fly
Brintdrevne fly repræsenterer et nulemissionsalternativ til traditionelle brændstoffer. De første kommercielle brintfly forventes at være i drift inden 2035, og brint kan enten bruges til direkte forbrænding eller til at generere elektricitet via brændselsceller. Udvikling af infrastruktur til brint, såsom lagring og tankningssystemer, vil være afgørende for udbredelsen af denne teknologi.
AI-strategier
Kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i luftfartsindustrien og bruges til at øge både effektivitet og innovation. AI hjælper med at optimere ressourceforvaltning og kundeservice ved at forudsige vedligeholdelsesbehov og forbedre serviceleveringen. Desuden spiller AI en vigtig rolle i udviklingen af sikrere og mere effektive fly, da det gør det muligt for ingeniører at simulere scenarier og analysere store mængder data. Dette hjælper med at skabe pålidelige produkter og forbedre effektiviteten.
Big data’s rolle
Kunstig intelligens og big data er også essentielle for at hjælpe luftfartsindustrien med at nå sine bæredygtighedsmål. Moderne fly, såsom Airbus A350, genererer store mængder data – op til 2,5 terabyte om dagen. Denne data analyseres for at optimere flyruter, forudsige vedligeholdelsesbehov og forbedre den generelle operationelle effektivitet. AI-drevet vedligeholdelse kan reducere behovet for uplanlagte reparationer ved at identificere potentielle fejl, før de opstår.
Formationsflyvning, inspireret af fugleflokke, er et andet eksempel på en innovativ idé drevet af AI. Denne teknik kan reducere luftmodstand og spare brændstof ved at lade fly flyve tæt sammen i formation, som det er demonstreret i projekter som fello’fly.
Fremtidige muligheder
Der er flere muligheder, der kan revolutionere luftfartsindustriens tilgang til bæredygtighed. Optimering af forsyningskæden med hjælp fra AI vil være afgørende for at reducere CO2-udledninger gennem forbedret logistik og ressourceforvaltning. Desuden er smart automatisering og øget autonomi flyvning på vej, med projekter, der pionerer autonome flysystemer for at forbedre sikkerhed og driftseffektivitet.
Udviklingen af hybridsystemer fortsætter med at tilbyde muligheden for stillere og mere brændstofeffektive flyvninger, mens fremskridt inden for materialeteknologi vil gøre det muligt at skabe lettere, stærkere og mere bæredygtige materialer, der reducerer brændstofforbruget og udledninger.
Fremtidige udfordringer
Selvom AI og big data har stort potentiale til at transformere luftfartsindustrien, er der betydelige udfordringer, der skal tackles. Det er nødvendigt at sikre, at AI-systemer er pålidelige og sikre, samt at standardisere og regulere de nye teknologier. Samarbejde mellem AI-eksperter, ingeniører, regulatorer og andre interessenter er afgørende for at drive innovationen fremad, samtidig med at sikkerhed og overholdelse opretholdes. Desuden vil implementeringen af disse teknologier kræve store investeringer og globalt samarbejde. Succes med initiativer som brintfly og SAF afhænger både af teknologiske fremskridt og udviklingen af understøttende infrastruktur og reguleringsrammer.
Rejsen mod netto-nul luftfart i 2050 er ambitiøs, men opnåelig. Luftfartsindustrien gør betydelige fremskridt med at reducere sin miljøpåvirkning ved at integrere AI, big data og innovative teknologier.
Denne fjerde revolution handler derfor ikke kun om at opfylde lovkrav eller reducere omkostninger – det handler om at sikre, at luftfartsindustrien kan fortsætte med at forbinde mennesker og kulturer verden over uden at gå på kompromis med planetens sundhed.
Læs også: Europæiske flyselskaber går forrest i overgangen til renere flybrændstof (19. august 2024)
