Atomkraft

Viden om atomkraft: Denne guide omkring atomkraft er en del af vores serie om energiformer til oplysningformål.

Indhold

Hvad er atomkraft?
Fordele og ulemper ved atomkraft
Atomkraft i Danmark
Atomkraft i Sverige
Atomkraft i Tyskland
Atomkraft i Finland
Atomkraft ulykker
Fremtidige atomkraft teknologier
Spørgsmål og svar om atomkraft

Hvad er atomkraft?

Atomkraft, også kendt som kernekraft, er en form for energi, der udvindes ved at kontrollere atomreaktioner. Den mest almindelige metode til at generere atomkraft er gennem processen kernespaltning, som finder sted i atomkraftværker.

Hvordan virker atomkraft?

Atomkraft fungerer ved at udnytte den energi, der frigives under processen med kernespaltning. Her er en mere detaljeret forklaring på, hvordan denne proces omdannes til elektricitet i et atomkraftværk.

Kernespaltning

Kernespaltning er en proces, hvor tunge atomkerner, såsom uran-235 eller plutonium-239, opdeles i mindre kerner. Denne opdeling sker, når en tung atomkerne bombarderes med neutroner, hvilket får det til at opdele sig i to eller flere mindre kerner. Denne reaktion frigiver en betydelig mængde energi, yderligere neutroner og andre biprodukter. De frigjorte neutroner kan fortsætte med at reagere med andre tunge kerner, hvilket skaber en kædereaktion, der er selvopretholdende, så længe der er tilstrækkelige brændstofkerner og en passende kontrol af reaktionshastigheden. Denne proces genererer en enorm mængde varme, som er den primære energikilde udnyttet i atomkraftværker.

Energiproduktion

I atomkraftværker anvendes varmen fra kernespaltningen til at producere damp. Denne damp driver turbiner, som igen er forbundet til generatorer. Når turbinerne roterer, omdanner generatorerne den mekaniske energi til elektricitet. Denne metode til elektricitetsproduktion er bemærkelsesværdig, da den tillader en høj grad af energitæthed sammenlignet med mange andre energikilder, og vigtigst af alt, den genererer elektricitet med meget lave direkte CO2-udledninger, hvilket gør den til et værdifuldt redskab i bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledninger.

Kontrolsystemer

For at sikre sikker drift af en atomreaktor, er det afgørende at regulere kædereaktionen nøje. Dette opnås ved hjælp af kontrolstave, som kan absorbere overskydende neutroner. Ved at justere positionen af kontrolstavene ind og ud af reaktorkernen, kan operatørerne styre reaktionshastigheden. Dette sikrer, at reaktionen hverken accelererer uhæmmet eller stopper pludseligt, hvilket er afgørende for både effektivitet og sikkerhed.

Sikkerhedsforanstaltninger

Derudover er atomkraftværker udstyret med flere lag af sikkerhedsforanstaltninger designet til at indeholde radioaktivt materiale, holde reaktoren kølig og forhindre potentielle ulykker. Disse foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til, forstærkede reaktorindkapslingsanlæg, avancerede kølesystemer og omfattende nødprotokoller.

Fordele og ulemper ved atomkraft

I takt med at verdens energibehov vokser, og miljømæssige udfordringer intensiveres, står atomkraft ved en korsvej. Blandt de forskellige energikilder tilgængelige i dag, tilbyder atomkraft både unikke fordele og betydelige udfordringer. Nedenfor udforsker vi disse aspekter mere detaljeret.

Fordelene ved atomkraft

Minimal CO2-udledning i driften: Atomkraft er en af de mest effektive energikilder med lav CO2-udledning, hvilket gør den til en attraktiv mulighed i bestræbelserne på at bekæmpe klimaforandringer. I modsætning til fossile brændstoffer, som frigiver store mængder CO2 og andre drivhusgasser, udleder atomkraftværker næsten ingen drivhusgasser under drift. Denne egenskab gør atomkraft til en central spiller i globale strategier for at reducere klimapåvirkningen, især i lande, der søger at diversificere deres energisystem væk fra kul og naturgas.

Høj energiproduktion og effektivitet: Energitætheden i atomkraft er markant højere end i mange andre energikilder. Et enkelt atomkraftværk kan generere nok elektricitet til at imødekomme behovet i en stor by og gør det med relativt små mængder brændstof. Denne effektivitet er vigtig i en verden, hvor plads og ressourcer er begrænsede, og behovet for at maksimere energiproduktionen fra hver enkelt ressource er afgørende.

Pålidelig og stabil energiforsyning: I modsætning til intermitterende energikilder som sol og vind, som er afhængige af vejrbetingelser, kan atomkraftværker levere en konstant og stabil energiforsyning. De er i stand til at operere uafbrudt i op til 18-24 måneder, før de skal genopfyldes med brændstof. Denne stabilitet er afgørende for at opretholde en pålidelig energiforsyning, især i områder, hvor andre vedvarende energikilder ikke er lige så effektive eller tilgængelige.

Udfordringerne ved atomkraft

Håndtering af radioaktivt affald: Mens atomkraft er ren i drift, genererer processen en betydelig mængde radioaktivt affald, som udgør en langsigtede miljø- og sikkerhedsrisiko. Håndteringen og opbevaringen af dette affald er en af de største udfordringer for atomkraft industrien. Affaldet skal opbevares i sikre faciliteter i tusindvis af år for at undgå miljøforurening og risiko for menneskers sundhed. Denne håndtering af radioaktivt affald kræver omfattende planlægning, teknologi og finansiering, hvilket gør det til en af de mest komplekse aspekter af atomenergi.

Risiko for atomkraftulykker: Selvom moderne atomkraftværker er designet med omfattende sikkerhedsforanstaltninger, udgør risikoen for alvorlige ulykker en betydelig bekymring. Historiske katastrofer som Tjernobyl og Fukushima har vist, at konsekvenserne af en atomkraftulykke kan være ødelæggende, med langvarige effekter på menneskers sundhed, miljøet og økonomien. Denne risiko forværres af naturlige katastrofer, menneskelige fejl og teknologiske svigt.

Miljøpåvirkning under udvinding og forarbejdning: Udvinding og forarbejdning af uran, som er nødvendigt for drift af atomkraftværker, medfører betydelige miljømæssige udfordringer. Uranminedrift kan resultere i omfattende landskabsforstyrrelser, herunder fjernelse af store jordmasser samt etableringen af affaldshøje. Processen kræver også store mængder vand og kemikalier, hvilket kan føre til forurening af lokale vandkilder og jordbund. Desuden skal det udvundne uran forarbejdes og beriges, hvilket er en energiintensiv proces. Denne fase kan ligeledes medføre udledning af radioaktive stoffer og tungmetaller, som kan have langsigtede miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser.

Termisk forurening og vandforbrug: Atomkraftværkers store vandforbrug og deres påvirkning på lokale vandtemperaturer er også en væsentlig miljøbekymring. Kraftværkerne bruger store mængder vand til kølesystemer, og udledningen af opvarmet vand tilbage i floder eller havet kan forstyrre det lokale marineliv og økosystemer. Denne termiske forurening kan have negative konsekvenser for fiskebestande, planteliv og den generelle sundhed i akvatiske økosystemer. Derudover kan kravet om store mængder vand til køling være problematisk i områder, hvor vandressourcer er begrænsede eller allerede under pres.

Risiko for spredning af atomvåben: En yderligere bekymring ved atomkraft er potentialet for spredning af atomvåben. Teknologierne og materialerne, der anvendes i atomkraft, kan teoretisk omdirigeres til udvikling af atomvåben, hvilket skaber internationale sikkerhedsbekymringer. Denne risiko kræver streng regulering og overvågning på globalt niveau for at sikre, at atomenergi anvendes udelukkende til fredelige formål.

Internationalt samarbejde og regulering: At sikre en sikker og ansvarlig brug af atomenergi kræver et omfattende internationalt samarbejde og overholdelse af strenge regulativer. Organisationer som Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) arbejder for at fremme sikker brug af atomenergi, etablere internationale sikkerhedsstandarder og forhindre spredning af atomvåben. Globalt samarbejde er også nødvendigt for at håndtere grænseoverskridende miljømæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål, der opstår i forbindelse med atomkraft, herunder transport af atomaffald og beredskabsplanlægning ved ulykker.

Økonomiske aspekter og nedlukningsomkostninger: Opførelsen af atomkraftværker kræver enorme investeringer, med omkostninger, som ofte overskrider oprindelige budgetter. Desuden er de langsigtede økonomiske forpligtelser forbundet med håndtering af radioaktivt affald og dekommissionering af forældede anlæg betydelige. Nedlukning af et atomkraftværk er en lang og dyr proces, som inkluderer omkostninger til dekontaminering, nedrivning og sikker opbevaring af radioaktivt materiale.

Hold dig opdateret om seneste nyt indenfor atomkraft på disse internationale sider
The Financial Times: ft.com/nuclear-energy
The Guardian: theguardian.com/nuclearpower
World Nuclear News: world-nuclear-news.org
NucNet: nucnet.org

Atomkraft i Danmark

Atomkraft har haft en unik historie i Danmark, idet vi adskiller os fra mange af vores europæiske naboer ved aldrig at have omfavnet kommerciel atomkraft. Selvom der har været diskussioner og forskningsprojekter relateret til atomkraft i Danmark gennem årene, har vi historisk set valgt at fokusere på vedvarende energikilder, især vindenergi. I 1985 besluttede Folketinget at atomkraft ikke skulle være en del af landets energistrategi. Denne beslutning var drevet af en kombination af miljømæssige overvejelser, offentlig opinion og politisk vilje, og standpunktet har været en fast bestanddel af Danmarks energipolitik siden da.

Risø atomkraft

Risø atomkraftværk var ikke et kommercielt atomkraftværk, men snarere et forskningscenter, hvor der blev foretaget betydningsfulde eksperimenter og undersøgelser inden for atomkraft og relaterede teknologier. Værket bestod af tre forskningsreaktorer, DR1, DR2 og DR3, som alle spillede en central rolle i videnskabelige studier og uddannelse inden for kerneenergi og materialer. Disse reaktorer blev primært brugt til forskning i atomkraft-teknologi og produktion af isotoper til medicinsk brug.

Risøs aktiviteter bidrog væsentligt til den globale forståelse af kernefysik og havde også en betydelig indflydelse på udviklingen af kerneenergirelaterede sikkerhedsprotokoller. Selvom Risø ikke genererede elektricitet til kommerciel brug, spillede det en nøglerolle i Danmarks videnskabelige bidrag til atomkraft-sektoren. Med tiden blev fokus på Risø skiftet fra kerneenergi til vedvarende energikilder, hvilket betød at reaktorerne blev lukket ned. Den sidste reaktor, DR3, blev lukket i 2000. Nedlukningen af disse reaktorer markerede enden på Danmarks direkte involvering i atomforskning.

Risø atomkraftværk ved Roskilde Fjord.

Seaborg atomkraft

Seaborg Technologies, en innovativ virksomhed med base i Danmark, har taget et markant skridt inden for atomkraft-teknologien, ved at udvikle en kompakt smeltet salt-reaktor (CMSR). Denne teknologi repræsenterer en ny generation inden for kerneenergi, som adresserer mange af de traditionelle bekymringer forbundet med atomkraft, såsom sikkerhed, affaldshåndtering og bæredygtighed.

Seaborgs innovation kombinerer thorium og uran i en flydende saltopløsning, hvilket resulterer i en mere effektiv og sikker drift sammenlignet med traditionelle reaktorer. En af de mest bemærkelsesværdige fordele ved CMSR-teknologien er dens indbyggede sikkerhedsfunktioner, der potentielt kan minimere risikoen for kernenedsmeltning.

Desuden fremhæver Seaborg potentialet for at deres teknologi kan reducere radioaktivt affald og udnytte eksisterende atomaffald som brændstof. Seaborg Technologies har til formål at gøre atomkraft mere tilgængelig og miljøvenlig, hvilket repræsenterer en ambitiøs vision for fremtiden inden for bæredygtig og sikker energiproduktion.

Læs mere på: seaborg.com

Atomkraft i Sverige

Sverige begyndte at udvikle atomkraft i 1950’erne som et middel til at diversificere sin energiforsyning og reducere afhængigheden af importeret olie. I løbet af 1970’erne og 1980’erne voksede atomkraftens andel betydeligt, og landet blev en af de førende nationer i Europa inden for atomenergi. De svenske atomkraftværker, kendt for deres effektivitet og sikkerhedsstandarder, blev et centralt element i landets energiinfrastruktur.

I dag udgør atomkraft cirka 30 procent af Sveriges elektricitetsproduktion, og landet er hjemsted for otte operationelle atomreaktorer fordelt på tre atomkraftværker. Disse kraftværker er:

• Ringhals atomkraftværk: Ringhals atomkraftværk er Sveriges største atomkraftværk. Det ligger på den svenske vestkyst nær byen Varberg. Atomkraftværket bestod oprindeligt fire reaktorer, men to af dem (Ringhals 1 og 2) er blevet lukket ned, hvilket efterlader Ringhals 3 og 4 i drift. Ringhals-værket har implementeret flere moderne sikkerhedssystemer og er kendt for sin høje effektivitet og pålidelighed.
• Forsmark atomkraftværk: Forsmark atomkraftværk består af tre operationelle reaktorer. Alle tre reaktorer er BWR-typer (Boiling Water Reactor), der blev taget i brug i løbet af 1980’erne. Kraftværket er beliggende i Uppsala län, på den svenske østkyst.
• Oskarshamn atomkraftværk: Oskarshamn atomkraftværk havde oprindeligt tre reaktorer, men det er kun den ene, der stadig er i drift. Atomkraftværket ligger i det sydøstlige Sverige.

Politisk har atomkraft været et delt emne i Sverige. I 1980 blev der afholdt en folkeafstemning om atomkraftens fremtid, som resulterede i en plan om gradvis udfasning af atomenergi. Denne plan blev dog senere revideret, og fokus skiftede til at opretholde atomkraft som en del af et diversificeret energisystem. I de senere år har klimaændringer og behovet for pålidelig, CO2-fri energiproduktion styrket argumentet for atomkraftens rolle i Sveriges fremtidige energiplaner.

En af de primære udfordringer for atomkraft i Sverige er håndteringen af radioaktivt affald. Landet har implementeret robuste systemer for håndtering og opbevaring af atomaffald, men spørgsmålet om håndtering forbliver et centralt fokusområde. Desuden overvejer Sverige fremtiden for sine ældre atomkraftværker, herunder beslutninger om modernisering, livsforlængelse eller nedlukning.

Atomkraft i Sverige repræsenterer en fascinerende balance mellem traditionel energiproduktion og moderne energibehov. Mens landet fortsætter med at fremme brugen af vedvarende energikilder, forbliver atomkraft en væsentlig komponent i Sveriges stræben efter en bæredygtig og pålidelig energifremtid. Med den konstante udvikling inden for energiteknologi og skiftende politiske og offentlige holdninger, vil Sveriges tilgang til atomkraft uden tvivl fortsat udvikle sig og tilpasse sig de skiftende krav og forventninger i det 21. århundrede.

Barsebäckværket i Skåne, Sverige – var i drift fra 1975-2005.

Atomkraft i Tyskland

Tyskland har gennemgået en bemærkelsesværdig energiomstilling. I dette afsnit udforsker vi Tysklands rejse med atomkraft – fra dets tidlige dage til den aktuelle status og fremtidige udsigter.

I efterkrigstiden, som en del af sit økonomiske mirakel, vendte Tyskland sig mod atomkraft, som en måde til at sikre sig en pålidelig og uafhængig energikilde. I 1960’erne og 1970’erne blev flere atomkraftværker bygget, hvilket gjorde Tyskland til en af de førende nationer inden for atomkraft-teknologi og produktion.

Tyske atomkraftværker spredt over hele landet bidrog betydeligt til den nationale elektricitetsforsyning. Værker som Gundremmingen, Neckarwestheim og Grohnde var blandt de mest produktive, og de leverede en betydelig andel af landets elektricitet. Disse anlæg var teknologisk avancerede og overholdt strenge sikkerhedsstandarder.

Vendepunktet for Tysklands forhold til atomkraft kom efter Fukushima-katastrofen i Japan i 2011. Denne hændelse udløste dyb offentlig bekymring og førte til en politisk beslutning om at fremskynde udfasningen af atomkraft – en proces, der allerede var igangsat, men blev accelereret efter ulykken. Den tyske regering, ledet af kansler Angela Merkel, annoncerede “Energiewende” (energiomstilling), et ambitiøst program for at udfase atomkraft og øge investeringerne i vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse.

Tyskland afsluttede officielt brugen af atomkraft i 2023. De sidste tre atomkraftværker, Isar 2 i Bayern, Emsland i Niedersachsen og Neckarwestheim 2 i Baden-Württemberg, blev taget ud af drift den 15. april 2023. Dette skridt markerede afslutningen på en proces, der blev påbegyndt et årti forinden. Beslutningen om at lukke de sidste atomkraftværker blev midlertidigt forsinket på grund af energikrisen udløst af Ruslands invasion af Ukraine, hvilket førte til afbrydelse af russiske gasforsyninger til Tyskland og frygt for energimangel.

Udfasningen af atomkraft i Tyskland har ikke været uden udfordringer. Den har krævet betydelige investeringer i nye energiinfrastrukturer og har rejst spørgsmål om energisikkerhed og stabilitet i elnettet. Desuden har overgangen haft økonomiske konsekvenser for atomkraft industrien og de regioner, hvor kraftværkerne er placeret.

Tysklands fremtidige energilandskab ser ud til at blive domineret af vedvarende energikilder. Landet er allerede førende inden for sol- og vindenergi og fortsætter med at investere i forskning og udvikling af bæredygtige energiteknologier. Denne overgang er blevet et flagskib for Tysklands miljø- og klimapolitik og tjener som en model for andre nationer, der søger at reducere deres afhængighed af fossile brændstoffer.

Atomkraft i Finland

Atomkraft blev introduceret i Finland i 1970’erne som en del af en diversificeret energistrategi. De første atomkraftværker, Olkiluoto og Loviisa, blev indviet i henholdsvis 1978 og 1977. Disse anlæg blev opført som et svar på stigende energiefterspørgsel og et ønske om at reducere afhængigheden af importeret energi, især olie.

Finland driver i øjeblikket fem atomreaktorer – tre ved Olkiluoto og to ved Loviisa. De bidrager til over en tredjedel af Finlands elektricitetsforsyning. Olkiluoto 3 er den nyeste af disse reaktorer. Den blev taget i brug i april 2023. Reaktoren er en af de første af sin art i Europa, som repræsenterer en ny generation af atomkraft-teknologi, der lover forbedret sikkerhed og effektivitet.

Og særligt sikkerheden har altid været i centrum for Finlands atomkraft-program. Landet har implementeret strenge sikkerhedsprotokoller og regelmæssige opgraderinger for at sikre, at anlæggene overholder de højeste internationale standarder. Desuden har Finland været proaktiv i håndteringen af atomaffald. Landet har iværksat innovative projekter for langtidsopbevaring af brugt atombrændstof, herunder det banebrydende Onkalo-projekt, som er et af verdens første permanente geologiske opbevaringsfaciliteter for radioaktivt affald.

Olkiluoto atomkraftværk i Finland set fra luften.

Finlands engagement i atomkraft ser ud til at fortsætte i de kommende årtier. Med øget fokus på at reducere CO2-udledninger og opnå energiuafhængighed, forventes atomkraft at forblive en vigtig del af landets energisystem. Samtidig udforsker Finland mulighederne for yderligere udvidelse af sin atomkraft-kapacitet, herunder muligheden for at bygge flere reaktorer.

Atomkraft i Finland er et glimrende eksempel på en velovervejet og omhyggeligt administreret energikilde, der kombinerer behovet for pålidelig energiproduktion med strenge miljø- og sikkerhedsstandarder. Mens atomkraft fortsat er et emne for debat globalt, demonstrerer Finlands tilgang, hvordan atomenergi kan integreres sikkert og effektivt i en national energistrategi. Landets fortsatte investering i og forvaltning af atomkraft understreger dens rolle som en nøglekomponent i stræben efter en bæredygtig energifremtid.

Atomkraft ulykker

Atomkraftulykker, mens de er sjældne, har haft dybtgående indvirkninger på både miljøet og den offentlige opfattelse af atomkraft som energikilde. De mest kendte og alvorlige ulykker i atomkraftens historie omfatter Tjernobyl-ulykken i 1986 og Fukushima-ulykken i 2011.

Tjernobyl-ulykken fandt sted den 26. april 1986 i det daværende Sovjetunionen, nu Ukraine. Ulykken skete under en fejlslagen sikkerhedstest i reaktor 4, hvor en række operationelle fejl og designmangler førte til en række dampeksplosioner og en nedsmeltning. Denne nedsmeltning og efterfølgende brand frigav store mængder radioaktive partikler i atmosfæren, som spredtes over store dele af det vestlige Sovjetunionen og Europa. Ulykken medførte akut strålingssyge og dødsfald blandt kraftværkets personale og nødhjælpsarbejdere, og dens langsigtede virkninger, herunder en øget forekomst af kræft og andre helbredsproblemer, påvirkede tusindvis af mennesker. Tjernobyl-ulykken er betragtet som den værste atomkraftulykke i historien og blev et afgørende øjeblik for både den offentlige opfattelse af atomkrafts sikkerhed og for udviklingen af internationale nukleare sikkerhedsstandarder.

Det forladte Tjernobyl atomkraftværk.

Fukushima Daiichi-ulykken, som fandt sted den 11. marts 2011, er den næstmest alvorlige atomkraftulykke i historien, kun overgået af Tjernobyl-ulykken. Den blev udløst af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en massiv tsunami, der ramte Japans nordøstlige kyst. Tsunamien forårsagede ødelæggende skade på Fukushima Daiichi Atomkraftværket, herunder udfald af strømforsyningen og svigt i kølesystemerne, hvilket førte til delvis kernenedsmeltning i tre af kraftværkets seks reaktorer. Ulykken resulterede i betydelig frigivelse af radioaktive materialer i omgivelserne, hvilket nødvendiggjorde omfattende evakueringer og efterlod store områder ubeboelige. Denne katastrofe satte spørgsmålstegn ved sikkerhedsstandarderne i atomkraft industrien og førte til global genovervejelse af atomkraftens risici, især i områder, der er udsatte for naturkatastrofer. Ulykken har haft dybtgående langsigtede sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for Japan og har bidraget til en øget global interesse for vedvarende energikilder.

Der har været andre atomkraftulykker udover de berygtede Tjernobyl- og Fukushima-katastrofer.

Three Mile Island-ulykken i 1979 i USA var på daværende tidspunkt den værste atomkraftulykke i USA’s historie. En delvis smeltning i reaktor nummer 2 førte til en betydelig frigivelse af radioaktive gasser. Heldigvis var der ingen umiddelbar død eller sygdom blandt befolkningen som følge af ulykken, men den skabte stor offentlig bekymring om atomkrafts sikkerhed.

Kyshtym-ulykken i 1957 i Sovjetunionen. Denne ulykke skete på Mayak-produktionsanlægget, som var en af de største fabrikker for atomvåben i Sovjetunionen. En eksplosion i et opbevaringsfacilitet frigav en betydelig mængde radioaktivt materiale i det omkringliggende område. Det resulterede i alvorlig miljøforurening og tvangsforflyttelse af tusindvis af mennesker.

Windscale-branden i 1957 i Storbritannien. Denne brand fandt sted i et militært anlæg til produktion af plutonium. Branden førte til frigivelsen af radioaktivitet og markerede en af de første større atomkraftulykker.

Disse og andre mindre kendte ulykker har bidraget til debatten om atomkrafts sikkerhed og har påvirket udviklingen af sikkerhedsforanstaltninger og reguleringer i atomkraft industrien. Ulykkerne har også spillet en rolle i offentlighedens opfattelse af atomkraft og har ofte ført til øget politisk og offentligt pres for strengere sikkerhedsstandarder og nogle gange en fuldstændig genovervejelse af atomkraft som energikilde.

Hvor mange er døde af atomkraft?

Det præcise antal dødsfald som følge af atomkraft er svært at fastslå og er genstand for debat blandt eksperter, da det både omfatter direkte dødsfald som følge af ulykker og langtidsvirkninger som kræft relateret til radioaktiv eksponering.

De mest alvorlige atomkraftulykker har medført direkte dødsfald. For eksempel, ved Tjernobyl-ulykken i 1986, døde omkring 30 mennesker næsten umiddelbart som følge af eksplosionen og den efterfølgende strålingseksponering. Ved Fukushima Daiichi-ulykken i 2011 var der ingen direkte dødsfald på grund af radioaktiv eksponering, men der var dødsfald relateret til evakueringen.

Det er mere udfordrende at estimere antallet af dødsfald som følge af langtidseffekterne af strålingseksponering, herunder kræft. Forskellige studier og estimater har givet meget forskellige tal. For eksempel varierer estimaterne over antallet af kræfttilfælde forårsaget af Tjernobyl-ulykken betydeligt, med nogle kilder, der forventer tusindvis af tilfælde over en længere årrække.

Men når man vurderer sikkerheden ved atomkraft, er det også vigtigt at sammenligne med andre energikilder. For eksempel har fossile brændstoffer været ansvarlige for betydelige dødstal og sundhedsmæssige problemer på grund af luftforurening og mineulykker.

Samlet set er det generelle antal dødsfald direkte forbundet med atomkraft relativt lavt sammenlignet med nogle andre energikilder, især når man tager højde for industriens størrelse og den mængde energi, den producerer. Det skal dog understreges, at konsekvenserne af atomkraftulykker kan være ekstremt alvorlige og langvarige, hvilket gør sikkerhed til et centralt anliggende i industrien.

“Atomkraft nej tak”-flaget. I mange lande har der historisk set været modstand mod brugen af atomkraft.

Læs mere om Organisationen til Oplysning om Atomkraft – “Atomkraft nej tak” på atomkraftnejtak.dk

Fremtidige atomkraft teknologier

I takt med den teknologiske udvikling og den stigende efterspørgsel efter bæredygtige energiløsninger, står atomkraft industrien over for en ny æra af innovation og fornyelse. Den nyeste forskning og udvikling inden for atomkraft energi fokuserer på at forbedre sikkerheden, effektiviteten og miljøvenligheden af denne potente energikilde. Her er et udvalg af de mest aktuelle fremskridt og revolutionerende ideer, der former fremtiden for atomkraft.

Thorium atomkraft

Thorium atomkraft udgør en anden lovende retning for fremtidens energiproduktion. Thorium atomkraft bruger thorium som brændstof i stedet for det mere almindeligt anvendte uran eller plutonium. Thoriumreaktorer anses for at være potentielt mere effektive og sikrere end traditionelle uranbaserede reaktorer. De producerer mindre langlivet radioaktivt affald, og risikoen for kernenedsmeltning er lavere på grund af thoriums fysiske og kemiske egenskaber. Desuden udgør thoriumreaktorer en reduceret risiko for atomvåbenspredning sammenlignet med traditionelle uranbaserede reaktorer. Forskning i thorium-teknologi fokuserer på at udvikle mere sikre, omkostningseffektive og miljøvenlige metoder til at udnytte thorium som en alternativ brændstofkilde til atomkraft.

Læs mere om Thorium atomkraft på wikipedia.org/Thorium-based_nuclear_power

Fusionsenergi

En af de mest lovende og længe forfulgte områder inden for atomkraft er fusionsenergi, hvor lette atomkerner kombineres for at skabe tungere atomer – en proces, der frigiver enorm energi. Fusion er processen, der driver Solen og andre stjerner, og den tiltrækker stor interesse på grund af dens potentiale for at levere næsten ubegrænset energi med meget få miljømæssige ulemper. Forskning i fusionsenergi inkluderer projekter som ITER i Frankrig og National Ignition Facility i USA.

Læs mere om fusionsenergi på wikipedia.org/Fusion_power

SMR-reaktorer (Small Modular Reactor)

Disse er mindre atomreaktorer, som kan fremstilles på fabrikker og derefter transporteres til brugsstedet. SMR’er anses for at være mere fleksible og potentielt sikrere end traditionelle store reaktorer. De er designet til at reducere omkostningerne og tiden for opførelse af atomkraftværker og gøre atomkraft mere tilgængelig, især for lande og regioner uden den nødvendige infrastruktur til store reaktorer.

Læs mere om SMR-reaktorer på wikipedia.org/Small_modular_reactor

Generation IV reaktorer

Generation IV reaktorer repræsenterer den næste bølge af innovation inden for atomkraft-teknologi, designet til at overgå de nuværende Generation II og III reaktorer i både sikkerhed og effektivitet. Et af de primære formål med Generation IV reaktorer er at øge sikkerheden markant sammenlignet med tidligere generationer. Dette opnås gennem passive sikkerhedssystemer, som ikke kræver menneskelig indgriben eller eksterne strømkilder for at opretholde sikker drift og afkøling af reaktoren. Der er flere forskellige typer af Generation IV designs under udvikling, hver med unikke fordele og anvendelser. Disse inkluderer blandt andre gaskølede højtemperaturreaktorer, flydende saltreaktorer og superkritiske vandreaktorer. Hver type tilbyder forskellige fordele, såsom forbedret termisk effektivitet, reduceret risiko for spredning af atomvåben, og muligheden for at operere i forskellige klimaer og geografiske områder.

Læs mere om Generation IV reaktorer på wikipedia.org/Generation_IV_reactor

MSR-reaktorer (Molten Salt Reactor)

Dette reaktorkoncept bruger flydende salt som både brændstof og kølemiddel. MSR-reaktorer tilbyder fordele i form af sikkerhed, da de opererer ved atmosfærisk tryk og har en højere driftstemperatur, hvilket forbedrer deres termodynamiske effektivitet. De er også mere fleksible i forhold til brændstoftyper og kan potentielt bruge en række forskellige nukleare brændstoffer, herunder thorium.

Alle disse teknologier er stadig under udvikling, og mange af dem står over for tekniske, økonomiske og regulatoriske udfordringer. Men de repræsenterer spændende muligheder i bestræbelserne på at gøre atomkraft sikrere, mere bæredygtig og mere effektiv. De peger mod en fremtid, hvor atomkraft kan opfylde globale energibehov på måder, der er mere miljøvenlige og bæredygtige.

Læs mere om MSR-reaktorer på wikipedia.org/Molten_salt_reactor

Spørgsmål og svar om atomkraft

I dette afsnit svarer vi på de mest stillede spørgsmål omkring atomkraft.

Er atomkraft vedvarende energi?

Nej, atomkraft betragtes generelt ikke som en vedvarende energikilde.

Atomkraft afhænger af uran, som er en begrænset ressource på jorden. Selvom der aktuelt er tilstrækkelige uranreserver til at drive alle verdens atomkraftværker i mange år fremover, er uran ikke en uendelig ressource og vil til sidst blive udtømt, især hvis forbruget stiger betydeligt.

Vedvarende energi refererer til energikilder, der regenererer naturligt på en menneskelig tidsskala og ikke kan udtømmes. Eksempler inkluderer solenergi, vindenergi, vandkraft og geotermisk energi. Disse kilder er “vedvarende”, fordi de enten er uendelige (som sol og vind) eller naturligt genopfyldes (som vand i vandkraftværker).

Det er dog værd at bemærke, at der forskes i andre former for atomkraft, såsom fusionsenergi, som potentielt kunne blive mere bæredygtige og måske endda nærme sig kriterierne for vedvarende energi, hvis de bliver levedygtige. Men som det står nu, med de nuværende atomkraftværker, kategoriseres atomkraft ikke som vedvarende energi.

Er atomkraft grøn energi?

Begrebet grøn energi refererer typisk til energikilder der er miljøvenlige, bæredygtige og forårsager minimal miljøpåvirkning. Om atomkraft kan betragtes som grøn energi er et emne for debat og afhænger af, hvilke aspekter af miljøpåvirkning man vægter højest.

Hvis fokus er på reduktion af drivhusgasser og stabil energiproduktion, kan atomkraft ses som en grøn energikilde. Hvis vægtningen er på bæredygtighed, affaldshåndtering og risikoen for miljøkatastrofer, kan atomkraft ses som et mindre grønt alternativ sammenlignet med andre vedvarende energikilder.

Det er også vigtigt at anerkende, at begrebet grøn energi kan have forskellige definitioner, og vurderingen kan variere baseret på individuelle, samfundsmæssige og globale prioriteter og værdier. Med teknologisk udvikling og forskning inden for både atomkraft og vedvarende energikilder, kan dette perspektiv fortsætte med at udvikle sig.

Er atomkraft bæredygtigt?

Atomkraftens bæredygtighed er et komplekst og debatteret emne, da det involverer flere aspekter, herunder miljøpåvirkning, ressourceanvendelse og sikkerhed. På den ene side bidrager atomkraft til at reducere CO2-udledningerne under drift, hvilket er en betydelig fordel i bestræbelserne på at bekæmpe klimaforandringer. Dette aspekt gør atomkraft til en attraktiv energikilde i forhold til fossile brændstoffer, der udsender store mængder drivhusgasser.

På den anden side indebærer atomkraft håndtering af radioaktivt affald, som forbliver farligt i tusinder af år og stiller betydelige krav til sikker opbevaring. Løsningen af dette problem er central for atomkraftens langsigtede bæredygtighed. Derudover er risikoen for alvorlige atomulykker, selvom de er sjældne, en betydelig bekymring, da konsekvenserne kan være katastrofale for mennesker og miljø.

Det er også vigtigt at overveje den teknologiske udvikling inden for atomkraft. Forskning og udvikling kan potentielt føre til mere effektive og sikrere atomkraftværker, herunder teknologier som små modulære reaktorer eller avancerede reaktortyper, der kan producere mindre affald eller endda bruge eksisterende affald som brændstof.

Samlet set, mens atomkraft har visse aspekter, der understøtter bæredygtighed, især i forhold til klimaændringer, rejser den også betydelige udfordringer, der skal adresseres for at blive betragtet som fuldt bæredygtig i en bredere kontekst. Denne vurdering kan ændre sig med teknologiske fremskridt og ændringer i politikker og samfundsmæssige holdninger til energiproduktion og miljøbeskyttelse.

Hvordan påvirker atomkraft miljøet?

Atomkrafts indvirkning på miljøet er et komplekst emne. Mens atomkraft tilbyder fordele såsom lavt CO2-udslip under drift, medfører det også betydelige udfordringer, især med hensyn til håndtering af radioaktivt affald, risiko for ulykker og indvirkninger på vandressourcer og økosystemer. Her er nogle nøgleaspekter af atomkraftens miljøpåvirkning:

• Lavt CO2-udslip under drift: En af de primære miljømæssige fordele ved atomkraft er, at den, i modsætning til fossile brændstoffer, producerer meget lidt CO2 under drift. Dette gør atomkraft til en attraktiv energikilde i bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledninger og bekæmpe klimaforandringer.
• Radioaktivt affald: Et af de største miljømæssige bekymringer ved atomkraft er produktionen af radioaktivt affald. Dette affald forbliver farligt i tusinder til millioner af år og kræver sikker opbevaring for at beskytte mennesker og miljøet mod stråling.
• Termisk forurening: Atomkraftværker bruger store mængder vand til køling, hvilket kan føre til termisk forurening af lokale vandveje, når det udledes efter brug.
• Risiko for atomulykker: Selvom atomkraftværker generelt betragtes som sikre, kan ulykker som Tjernobyl og Fukushima have alvorlige og langvarige miljømæssige konsekvenser, herunder radioaktiv forurening af land, vand og luft.
• Udvinding og forarbejdning af uran: Udvinding og forarbejdning af uranbrændstof har også en miljøpåvirkning. Det kan involvere omfattende minedrift, der kan ødelægge landskaber og forurene vandveje med kemikalier og radioaktivt materiale.
• Landanvendelse og biodiversitet: Konstruktion af atomkraftværker og tilhørende infrastruktur kan have en indvirkning på landanvendelse og lokalt biodiversitet, skønt denne indvirkning ofte er mindre end for store vandkraftværker eller andre former for vedvarende energi, såsom solcelleparker.
• Levetid og nedlukning: Nedlukningen og nedbrydningen af et atomkraftværk efter dets levetid er en anden miljømæssig faktor. Processen kan være kompleks og ressourcekrævende og kan skabe yderligere affald.

Er atomkraft og kernekraft det samme?

Ja, udtrykkene atomkraft og kernekraft henviser i grunden til det samme koncept og kan bruges om hinanden. Begge udtryk beskriver processen med at udvinde energi fra atomkerner, typisk gennem en proces kendt som fission (kernespaltning).

Men selvom udtrykkene beskriver det samme, bruges de nogle gange i forskellige sammenhænge. Atomkraft bruges til tider mere bredt til at inkludere hele spektret af energiudnyttelse fra atomer, inklusiv fusion (kernesammensmeltning) – en teknologi, der stadig er under udvikling.

Sammenfattende er atomkraft og kernekraft dog i praksis synonymer, som begge refererer til produktionen af energi gennem kontrol af atomare reaktioner, hovedsageligt gennem processen med kernespaltning.

Er atomkraft farligt?

Atomkraft indebærer visse risici, hovedsageligt relateret til radioaktivt affald, risikoen for atomkraftulykker og potentielle sikkerhedsproblemer. Moderne atomkraftværker er designet med omfattende sikkerhedssystemer for at minimere disse risici, men som historiske ulykker såsom Tjernobyl og Fukushima har vist, kan konsekvenserne være alvorlige, hvis noget går galt. Sikkerheden i atomkraft industrien er derfor et område med konstant fokus og forbedring.

Hvornår blev atomkraft opfundet?

Atomkraft som en kilde til energiproduktion begyndte at tage form i det 20. århundrede, baseret på videnskabelige opdagelser og teknologiske fremskridt inden for atomfysik.

1. Opdagelsen af radioaktivitet (slutningen af 1800-tallet): Opdagelsen af radioaktivitet ved slutningen af det 19. århundrede af videnskabsfolk som Henri Becquerel og Marie og Pierre Curie lagde grundlaget for forståelsen af atomenergi.
2. Einstein og E=mc² (1905): Albert Einsteins berømte ligning E=mc², hvor E står for energi, m for masse og c for lysets hastighed i vakuum, viste teoretisk, at en enorm mængde energi kunne frigøres fra en lille mængde masse. Dette princip er kernen i atomkraften.
3. Opdagelsen af atomkernens spaltning (1938): Den afgørende begivenhed for udviklingen af atomkraft var opdagelsen af atomkernens spaltning af Otto Hahn og Fritz Strassmann i 1938, hvor Lise Meitner og Otto Frisch spillede en afgørende rolle i at forstå processen. Denne opdagelse viste, at energi kunne frigøres ved at spalte tunge atomkerner.
4. Manhattan-projektet (1940’erne): Under Anden Verdenskrig blev forskning i atomspaltning intensiveret, især gennem Manhattan-projektet i USA, som førte til udviklingen af de første atomvåben. Denne forskning udvidede forståelsen af atomspaltning og lagde yderligere grundlag for anvendelsen af atomenergi.
5. Den første kontrollerede kædereaktion (1942): Den første kontrollerede kædereaktion blev opnået i 1942 under ledelse af Enrico Fermi ved University of Chicago, hvilket var et afgørende skridt mod at udnytte atomenergi til fredelige formål.
6. Udvikling af kommerciel atomkraft (1950’erne): I 1950’erne begyndte lande at udvikle atomreaktorer til produktion af elektricitet. Den første kommercielle atomkraftreaktor, der genererede elektricitet til et strømnet, var Calder Hall i England, der gik i drift i 1956.

Hvem opfandt atomkraft?

At tilskrive opfindelsen af atomkraft til en enkelt person er ikke nøjagtigt, da det var resultatet af en række videnskabelige opdagelser og bidrag fra mange forskere over flere årtier. Her er nogle nøglefigurer og deres bidrag:

• Marie Curie og Pierre Curie: Dette forskerpar var pionerer inden for radioaktivitet i slutningen af det 19. århundrede og opdagede elementerne radium og polonium.
• Ernest Rutherford: Han bidrog væsentligt til forståelsen af atomstrukturen og radioaktivitet. Han var den første til at forstå at atomer havde en central kerne og var i stand til at konvertere et element til et andet.
• Albert Einstein: Selvom Einstein ikke direkte arbejdede med atomkraft, var hans berømte ligning E=mc² grundlæggende for forståelsen af, at en enorm mængde energi kunne frigives fra en lille mængde masse, hvilket er et centralt princip i atomkraft.
• Otto Hahn og Fritz Strassmann: De opdagede atomkernens spaltning i 1938, med Lise Meitner og Otto Frisch, der bidrog til teoretisk forståelse af processen. Dette var et afgørende gennembrud, der gjorde det muligt at frigøre atomenergi.
• Enrico Fermi: Han er ofte anerkendt for at skabe den første kontrollerede kædereaktion i 1942. Hans arbejde var afgørende for udviklingen af både atomkraft og atomvåben.

Disse og mange andre forskere bidrog kollektivt til udviklingen af atomkraft. Det var en kumulativ proces bygget på tidligere arbejde og teorier, og ikke en enkeltstående “opfindelse” i traditionel forstand.

Er der atomkraft i Danmark?

Nej, Danmark har ikke atomkraftværker, og landet har traditionelt været fokuseret på udviklingen og anvendelsen af vedvarende energikilder som vind og solenergi.

Har Norge atomkraft?

Nej, Norge har ikke kommercielle atomkraftværker. De anvender hovedsageligt vandkraft til at producere deres elektricitet. Norge har dog haft fire forskningsreaktorer. Disse reaktorer blev brugt til videnskabelige og uddannelsesmæssige formål. Den sidste af disse forskningsreaktorer blev lukket i 2019.

Har Sverige atomkraft?

Ja, Sverige bruger atomkraft. Atomkraft udgør en væsentlig del af Sveriges energiforsyning. Sverige har flere atomkraftværker, som tilsammen står for en betydelig del af landets samlede elektricitetsproduktion. Disse kraftværker har hjulpet Sverige med at opretholde et relativt lavt niveau af CO2-udledning fra elproduktion, sammenlignet med mange andre industrialiserede lande.

Har Tyskland atomkraft?

Tyskland har historisk set anvendt atomkraft som en del af sin energiforsyning. Men i kølvandet på Fukushima-ulykken i Japan i 2011, besluttede den tyske regering at fremskynde udfasningen af atomkraft og lukke alle atomkraftværker inden udgangen af 2022. De sidste tre atomkraftværker i Tyskland blev lukket ned den 15. april 2023. Deres nedlukning var officielt planlagt til 31. december 2022, men på grund af energikrisen fortsatte de tre atomkraftværker i nogle ekstra måneder.

Hvilke lande bruger atomkraft?

En række lande rundt om i verden anvender atomkraft som en del af deres energisystem. Her er nogle af de mest fremtrædende:

• USA: USA har det største antal atomreaktorer i verden og er en af de største producenter af atomkraft.
• Frankrig: Frankrig er stærkt afhængig af atomkraft, som udgør en betydelig del af landets samlede elektricitetsproduktion.
• Kina: Kina har været i gang med en betydelig udvidelse af sin atomkraft-kapacitet og planlægger at fortsætte med at udvide i de kommende år.
• Rusland: Rusland har en betydelig atomkraft-sektor og er også aktiv i udviklingen og eksporten af atomkraft-teknologi.
• Japan: Trods Fukushima-ulykken i 2011, fortsætter Japan med at anvende atomkraft, selvom antallet af operationelle reaktorer er reduceret.
• Sydkorea: Atomkraft udgør en vigtig del af Sydkoreas energiforsyning.
• Indien: Indien har flere atomreaktorer og planer om yderligere udvidelse for at imødekomme sit voksende energibehov.
• Canada: Canada har flere atomreaktorer, hovedsageligt i provinsen Ontario.
• Tyskland: Selvom Tyskland har taget skridt til at udfase atomkraft efter Fukushima-ulykken, har landet stadig operationelle reaktorer.
• Storbritannien: Storbritannien anvender atomkraft og overvejer nye projekter for at udskifte ældre anlæg.

Derudover bruger mange andre lande atomkraft i varierende grad, herunder Sverige, Spanien, Belgien, Schweiz, Finland, Ukraine, og mange andre. Globalt set spiller atomkraft en vigtig rolle i mange landes bestræbelser på at diversificere deres energikilder og reducere drivhusgasudledninger. Udviklingen inden for atomkraft, herunder forskning i sikrere og mere effektive teknologier som f.eks. SMR-reaktorer (Small Modular Reactor), kan potentielt ændre, hvordan og hvor udbredt atomkraft anvendes i fremtiden.

Er atomkraft dyrt?

Samlet set afhænger spørgsmålet om, hvorvidt atomkraft er dyrt af mange faktorer, herunder geografiske, politiske og økonomiske forhold, samt den specifikke teknologi der anvendes. Mens atomkraft har høje opstartsomkostninger og langsigtede forpligtelser, kan dens relativt lave driftsomkostninger og fravær af drivhusgasemissioner under drift, gøre den til en attraktiv mulighed i visse sammenhænge. Følgende aspekter bør tages med i vurderingen om atomkraft er dyrt eller ej:

Opstartsomkostninger: Det kræver en betydelig investering at opføre et atomkraftværk. Omkostningerne omfatter udvikling af anlægget, sikkerhedsforanstaltninger, regulatorisk overholdelse og ofte langvarige byggeprocesser. Disse høje opstartsomkostninger kan gøre atomkraft dyrere sammenlignet med andre energikilder i opstartsfasen.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: Når et atomkraftværk er operationelt, er drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne relativt lave sammenlignet med fossile brændstoffer, fordi uran, som anvendes som brændstof, udgør en mindre del af de samlede driftsomkostninger.

Bortskaffelse af affald og nedlukning af anlæg: Omkostningerne forbundet med bortskaffelse af radioaktivt affald og nedlukning af atomkraftværker kan være betydelige. Disse langsigtede omkostninger skal tages i betragtning ved vurderingen af den samlede økonomi i atomkraft.

Forsikring og ansvar: Atomkraftværker kræver omfattende forsikringer på grund af risikoen for atomulykker. Dette kan yderligere øge de samlede omkostninger.

Markedsfaktorer og politisk støtte: Prisen på atomkraft kan påvirkes af markedsfaktorer (såsom uranpriser) og politiske beslutninger. Subsidier, incitamenter og reguleringspolitikker kan gøre atomkraft mere eller mindre økonomisk levedygtig.

Sammenligning med vedvarende energikilder: Omkostningerne ved vedvarende energikilder som sol og vind er faldet markant over de seneste år. Sammenlignet med disse kilder kan atomkraft i nogle tilfælde være dyrere, især når man tager hensyn til den hurtige udvikling og skalerbarhed af vedvarende teknologier.

Samfundsøkonomiske og miljømæssige omkostninger: Atomkraft producerer ikke drivhusgasser under drift, hvilket kan være en økonomisk fordel i lyset af de stigende omkostninger forbundet med klimaændringer. Dog skal de potentielle miljømæssige og samfundsøkonomiske risici i tilfælde af ulykker medtages i den samlede økonomiske vurdering.