Klimaforandringer

Viden om klimaet: En status på klimaforandringer anno 2024.

Indhold

Hvad er klimaforandringer?
Naturlige klimaforandringer
Menneskeskabte klimaforandringer
Paris-aftalen
Konsekvenser
I Danmark
I Grønland
I havet
Fakta og statistik
Spørgsmål og svar

Hvad er klimaforandringer?

Klimaforandringer refererer til store ændringer i klimamønstre over en længere periode. Dette kan omfatte ændringer i temperaturer, nedbørsmønstre, vindforhold og andre elementer af jordens klimasystem.

Naturlige klimaforandringer

Naturlige klimaforandringer har fundet sted gennem jordens historie og skyldes forskellige geologiske, astronomiske og atmosfæriske faktorer. Disse ændringer sker over lange tidsperioder, spændende fra tusinder til millioner af år. En af de primære drivkræfter bag naturlige klimaændringer er variationer i jordens bane og akse, kendt som Milankovitch-cyklerne. Disse cykler medfører periodiske ændringer i mængden af solstråling, der når jorden, hvilket påvirker det globale klima.

Vulkanudbrud er en anden naturlig årsag til klimaændringer. Når en vulkan går i udbrud, kan den udsende store mængder aske og svovldioxid ind i atmosfæren, hvilket kan blokere sollyset og føre til en midlertidig afkøling af jorden. Over geologiske tidsrammer kan bevægelser af tektoniske plader også ændre klimaet, eksempelvis ved at omdanne havstrømme eller ved at påvirke atmosfærens sammensætning gennem bjergdannelse og vulkanisme.

Solaktivitet, såsom solpletter og soludbrud, påvirker også jordens klima. Ændringer i solens energiudledning kan have en subtil, men mærkbar indflydelse på klimaet. Endelig spiller ændringer i atmosfærens sammensætning en rolle i naturlige klimaforandringer. Dette inkluderer variationer i koncentrationen af drivhusgasser som følge af naturlige processer, såsom organiske nedbrydningsprocesser og oceanernes evne til at lagre CO2.

Disse naturlige faktorer har været afgørende for jordens klima igennem dens historie, men det er vigtigt at understrege, at de nuværende hurtige klimaændringer primært er drevet af menneskelige aktiviteter.

Læs yderligere forklaring på un.org/what-is-climate-change.

Menneskeskabte klimaforandringer

De nuværende klimaforandringer er i høj grad drevet af menneskelige aktiviteter, især udledning af drivhusgasser som kuldioxid (CO2), metan (CH4) og kvælstofilte (N2O), der stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer, landbrugsaktiviteter, skovrydning og andre industrielle processer. Den akkumulerede effekt af disse drivhusgasser i atmosfæren er en forstærkning af den naturlige drivhuseffekt, hvor varme fra solen bliver fanget i atmosfæren, hvilket fører til en stigning i den globale gennemsnitstemperatur.

Virkningerne af klimaforandringerne er vidtrækkende og omfatter stigende havniveauer, hyppigere og mere alvorlige vejrfænomener som orkaner, tørke og hedebølger, ændringer i økosystemer og biodiversitet samt socioøkonomiske konsekvenser. Disse menneskeskabte ændringer sker med en hastighed og et omfang, der er hidtil uset i jordens historie, hvilket rejser alvorlige bekymringer om de langsigtede virkninger på planetens klima, miljø og menneskelige samfund.

Bekæmpelsen af klimaforandringer kræver internationalt samarbejde og koordinerede bestræbelser for at reducere udledningen af drivhusgasser, fremme vedvarende energi, bevare og genoprette økosystemer og udvikle tilpasningsstrategier for at håndtere de uundgåelige konsekvenser af klimaændringer.

Oversvømmelser har de seneste år ramt også Danmark.

Paris-aftalen

Paris-aftalen, vedtaget i 2015 under FN’s Klimakonvention, markerer et globalt vendepunkt i bestræbelserne på at bekæmpe klimaforandringer. Dens primære mål er at begrænse den globale temperaturstigning i dette århundrede til under 2 grader celsius over præindustrielle niveauer, samtidig med at man bestræber sig på at begrænse stigningen til 1,5 grader for at reducere de risici og virkninger, der er forbundet med klimaforandringer. En central del af aftalen er “Nationally Determined Contributions” (NDC’er), hvor hvert land forpligter sig til at sætte egne mål for reduktion af drivhusgasudledninger og rapporterer regelmæssigt om deres fremskridt.

Aftalen er banebrydende af flere årsager: For det første er den universel, idet den omfatter forpligtelser fra næsten alle verdens lande, både udviklede og udviklingslande. For det andet fremhæver den vigtigheden af klimatilpasning og stiller midler til rådighed for udviklingslande, hvilket anerkender de forskellige økonomiske realiteter og kapaciteter blandt landene. Endvidere opfordrer den til øget internationalt samarbejde om klimarelateret teknologi, finansiering og kapacitetsopbygning.

Paris-aftalen er også dynamisk; den kræver, at landene skærper deres NDC’er hvert femte år, hvilket reflekterer den teknologiske udvikling og øget forståelse for klimaændringernes alvor. Denne aftale er blevet et centralt referencepunkt i global klimapolitik og symboliserer det internationale samfunds vilje til at adressere klimaforandringerne på en koordineret måde.

Læs mere om Paris-aftalen på unfccc.int/the-paris-agreement.

Konsekvenser af klimaforandringer

Klimaforandringer har vidtrækkende og dybtgående konsekvenser, som spænder fra miljømæssige til socioøkonomiske aspekter. Miljømæssigt fører den globale opvarmning til smeltning af iskapper og gletsjere, hvilket medfører stigende havniveauer og truer lavtliggende områder og østater med oversvømmelser. Ændringer i vejrmønstre resulterer i hyppigere og mere intense vejrhændelser, som orkaner, tørker og hedebølger, hvilket skaber alvorlige udfordringer for landbrug, vandressourcer og fødevaresikkerhed. Disse ændringer forårsager også skift i økosystemer og biodiversitet, herunder artsudryddelser og forskydninger af dyre- og plantearter.

Socioøkonomisk set har klimaforandringerne store indvirkninger på menneskers sundhed, boliger og levebrød. Stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre påvirker landbrugsproduktionen, hvilket kan føre til fødevaremangel og prisstigninger. Ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer fører til økonomiske tab, ødelæggelse af infrastruktur og boliger samt kan fremkalde humanitære kriser og tvungen migration. Desuden forværres folkesundhedsproblemer som følge af varmestress, luftforurening og spredning af vektorbårne sygdomme.

Klimaforandringerne har også en differentieret indvirkning globalt, idet de fattigste og mest sårbare samfund oftest bærer den største byrde, selvom de bidrager mindst til problemet. Dette skaber en udfordring for global retfærdighed og kræver internationalt samarbejde for både at afbøde og tilpasse sig klimaforandringerne. På længere sigt risikerer uændrede emissionstendenser at føre til uigenkaldelige ændringer i jordens klimasystem, hvilket gør det afgørende at handle hurtigt og beslutsomt for at reducere drivhusgasudledninger og styrke samfundenes modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Alvorlige oversvømmelser har ramt Tyskland, hvilket af mange antages som en konsekvens af klimaforandringer. På billedet er det Rhinen, som er gået over sine bredder.

Klimaforandringer i Danmark

I Danmark, som i mange andre lande, er klimaforandringerne blevet en central og presserende udfordring. Danmarks geografiske placering gør landet særligt følsomt over for stigende havniveauer og ekstremt vejr, samtidig med at landets engagement i vedvarende energi og bæredygtig udvikling placerer det i spidsen for den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringerne. I dette afsnit vil vi udforske, hvordan klimaforandringer påvirker Danmark – fra miljømæssige og økonomiske konsekvenser til nationale politikker og initiativer, der sigter mod at afbøde og tilpasse sig disse forandringer. Danmarks tilgang til dette globale problem kan tjene som en model for andre lande, der søger at forene økonomisk vækst med bæredygtighed og miljøbeskyttelse.

Klimaforandringernes konsekvenser i Danmark

Klimaforandringerne har allerede begyndt at påvirke Danmark på flere måder, hvilket afspejles i ændringer i vejrmønstre, stigende havniveauer og påvirkningen på biodiversiteten. For det første opleves der en tendens til varmere og vådere vejr, hvilket fører til hyppigere og mere intense regnskyl, som forårsager oversvømmelser især i byområder og lavtliggende regioner. For det andet medfører stigende havniveauer en øget risiko for kysterosion og oversvømmelser langs Danmarks omfattende kystlinje, hvilket truer kystnære samfund, infrastruktur og økosystemer.

Desuden kan ændrede klimaforhold have indvirkning på landbrugsproduktionen, hvilket stiller krav om tilpasning af afgrødesorter og dyrkningsmetoder. Skiftende temperaturer og nedbørsmønstre kan også påvirke Danmarks naturlige økosystemer, herunder skove og vådområder, samt arterne der lever i dem. Disse ændringer kan medføre tab af biodiversitet og ændre sammensætningen af planteliv og dyreliv.

På et bredere plan kan klimaforandringer også have socioøkonomiske konsekvenser. Disse konsekvenser er mangefacetterede og kan påvirke forskellige aspekter af det danske samfund:

• Folkesundhed: Ændringer i klimaet kan føre til en stigning i sundhedsrelaterede problemer. For eksempel kan hyppigere og mere intense hedebølger øge risikoen for varmerelaterede sygdomme, især blandt ældre og sårbare grupper. Ligeledes kan ændringer i sæsonmønstre og temperaturer påvirke spredningen af allergener og vektorbårne sygdomme, som flåter, der kan bære sygdomme som borreliose.
• Økonomisk produktivitet: Ekstreme vejrfænomener, som skybrud og stormflod, kan medføre betydelige skader på infrastruktur, herunder veje, broer og jernbanelinjer, hvilket kan forårsage driftsforstyrrelser og økonomiske tab. Landbrugssektoren kan også blive ramt af ændrede nedbørsmønstre og temperaturstigninger, hvilket potentielt kan reducere afgrødeudbytter og kvalitet.
• Arbejdsmarkedet og erhvervslivet: Visse industrier kan stå overfor særlige udfordringer. For eksempel kan fiskeindustrien blive påvirket af ændringer i havtemperaturer og -strømme, som kan ændre fiskebestandenes fordeling. Tilsvarende kan turistindustrien i visse områder blive påvirket, både positivt og negativt, af ændrede vejrforhold.
• Boligmarkedet og forsikringssektoren: Stigende risiko for oversvømmelser og ekstremt vejr kan føre til højere forsikringspræmier og omkostninger ved skadesforebyggelse, især i højrisikoområder. Dette kan også påvirke boligmarkedet, hvor ejendomme i udsatte områder potentielt kan miste værdi.
• Social ulighed: Klimaforandringer kan forværre eksisterende sociale uligheder, da de ofte rammer hårdest i socialt og økonomisk udsatte områder. Både i storbyer og i landdistrikter kan de mindre velstillede samfund have færre ressourcer til at tilpasse sig og komme sig efter klimarelaterede hændelser.

Danmark står over for disse udfordringer med en proaktiv tilgang, hvor der søges at integrere klimatilpasning og bæredygtighed i økonomisk planlægning og politikudformning. Dette inkluderer at udvikle robuste infrastrukturer, støtte til bæredygtige landbrugsmetoder og investeringer i folkesundhed og uddannelse for at øge bevidstheden og forberedelsen til klimaforandringer.

Læs mere om Danmarks officielle klimastatus på https://www.kefm.dk/klimastatus-og-fremskrivning-2024.

Hvad udleder mest CO2 i Danmark?

De primære kilder til CO2-udledning i Danmark har traditionelt været knyttet til energisektoren, især forbrænding af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet, varme og transport. Her er nogle af de største bidragydere:

• Energiproduktion og -forbrug: Danmark har længe været afhængig af fossile brændstoffer, såsom kul, olie og naturgas, til energiproduktion. Selvom der er sket store fremskridt i overgangen til vedvarende energi, især vindkraft, udgør fossile brændstoffer stadig en betydelig del af energisystemet.
• Transportsektoren: Denne sektor er en anden stor bidragyder til CO2-udledning. Udledningen stammer primært fra vejtransport, inklusive personbiler, lastbiler og busser. Luftfart og søfart bidrager også betydeligt.
• Industrielle processer: Selvom dansk industri er relativt energieffektiv sammenlignet med mange andre lande, bidrager sektoren stadig til CO2-udledninger, især gennem fremstillingsprocesser, der kræver meget energi, såsom cement- og stålproduktion.
• Opvarmning af bygninger: Der anvendes også fossile brændstoffer til opvarmning af boliger og kommercielle bygninger i Danmark. Selvom der er en stigende tendens til at bruge mere bæredygtige opvarmningsmetoder, spiller naturgas og olie fortsat en rolle.

Danmark har imidlertid været foregangsland for at reducere CO2-udledningen, især gennem investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Der er blevet sat ambitiøse mål for at blive klimaneutralt, og der arbejdes i stort set alle sektorer mod at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

Læs også: Hvad er CO2?

Danmark har i mange år været foregangsland på vindkraft.

Klimaforandringer i Grønland

Klimaforandringerne har en særlig betydning og indvirkning i Grønland. Som et af de steder på jorden, hvor klimaforandringerne sker hurtigst, oplever Grønland markante ændringer, der har vidtrækkende konsekvenser både lokalt og globalt.

Et af de mest synlige tegn på klimaforandringer i Grønland er den accelererende smeltning af iskappen. Denne smeltning bidrager betydeligt til den globale stigning i havniveauet, hvilket udgør en trussel mod kystnære områder verden over. Den øgede smeltning påvirker også Grønlands naturlige økosystemer, hvilket kan forstyrre de lokale dyrearter, såsom isbjørne og sæler, der er afhængige af isen til deres levebrød og jagtmetoder.

Smeltende is på Grønland kan få alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningen.

For de mennesker, der bor i Grønland, fører de ændrede klimaforhold til en række udfordringer. Traditionelle leveveje, såsom jagt og fiskeri, påvirkes, da dyrearter forandrer deres vandringsmønstre og yngleområder i respons til klimaændringerne. Dette kan have direkte indvirkninger på den kulturelle identitet og fødevaresikkerheden i de grønlandske samfund.

Samtidig åbner klimaforandringerne op for nye muligheder, såsom øget skibstrafik gennem Nordvestpassagen og potentialet for udnyttelse af naturressourcer, som tidligere var utilgængelige på grund af isdække. Disse muligheder medfører dog også komplekse spørgsmål om miljøbeskyttelse, suverænitet og bæredygtig udvikling.

Grønland står således i centrum for en af de mest presserende miljømæssige og geopolitiske diskussioner i vores tid, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne ikke kun er lokale, men har indflydelse på hele planetens fremtid.

Læs mere om klimaforandringer i Grønland på natur.gl/8-klimaaendringer.

Klimaforandringer i havet

Klimaforandringerne påvirker verdenshavene på dybtgående og komplekse måder, hvilket har væsentlige konsekvenser for marine økosystemer, havets sundhed og de menneskelige samfund, der er afhængige af havressourcer. En af de mest markante effekter er opvarmning af havene. Da vand absorberer varme, fører en stigning i den globale temperatur til varmere havvand, hvilket påvirker marine arter og økosystemer, herunder koraller, som er særligt følsomme over for temperaturændringer. Dette fænomen, kendt som koralblegning, truer koralrevenes sundhed, som er vitale for marine økosystemers biodiversitet.

En anden konsekvens er havforsuringen. Når havene absorberer CO2 fra atmosfæren, reagerer det med havvand og danner kulsyre, hvilket sænker vandets pH-værdi. Denne forsuring kan have skadelige virkninger på marine organismer, især dem med kalkholdige skeletter eller skaller, som f.eks. østers, muslinger og visse planktonarter, der udgør fundamentet for de marine fødekæder.

Desuden fører stigende havtemperaturer til ændringer i havstrømme og -mønstre, hvilket kan påvirke vejrsystemer globalt samt fordelingen af marine arter. For eksempel kan fisk og andre marine arter flytte sig mod polerne eller til dybere, køligere vand, hvilket forstyrrer traditionelle fiskeriområder og påvirker global fiskeriøkonomi.

Stigende havniveauer, som er en direkte følge af smeltende iskapper og gletsjere samt den termiske udvidelse af havvand, udgør en alvorlig trussel mod kystnære samfund, øer og deltaområder. Oversvømmelser, erosion og saltvandsindtrængning kan ødelægge habitater, forårsage økonomisk skade og tvinge mennesker til at flytte.

Havene spiller en kritisk rolle i jordens klimasystem, og ændringerne heri som følge af menneskeskabte klimaforandringer har vidtrækkende konsekvenser, der understreger behovet for global handling for at reducere udledningen af drivhusgasser og beskytte marine økosystemer.

Læs mere om havniveaustigninger på climate.nasa.gov/sea-level.

Fakta og statistik om klimaforandringer

Klimaforandringerne er en af de mest presserende udfordringer, menneskeheden står over for i det 21. århundrede. Følgende er nøglefakta, der understreger alvoren og omfanget af denne udfordring.

Seks konsekvenser af klimaforandringer

1. Stigning i globale temperaturer
2. Ekstreme vejrfænomener
3. Stigende havniveauer
4. Havforsuring
5. Tab af biodiversitet
6. Socioøkonomiske konsekvenser

Læs mere på climate.gov/understanding-climate.

1. Stigning i globale temperaturer

Siden slutningen af 1800-tallet er den gennemsnitlige globale overfladetemperatur steget med omkring 1,1°C, en stigning, der hovedsageligt tilskrives menneskeskabte drivhusgasudledninger. Denne temperaturstigning har resulteret i markante ændringer i klimamønstre, med varmere somre og mildere vintre i mange dele af verden. Ifølge IPCC-rapporten (Intergovernmental Panel on Climate Change) skal global opvarmning begrænses til 1,5°C for at undgå de mest katastrofale konsekvenser, hvilket kræver en drastisk reduktion i udledningen af drivhusgasser.

2. Ekstreme vejrfænomener

Klimaforandringerne har øget frekvensen og intensiteten af ekstreme vejrfænomener. Forskning viser, at hændelser som hedebølger, store storme, oversvømmelser og tørker er blevet hyppigere og mere alvorlige i de seneste årtier. For eksempel er antallet af registrerede vejrrelaterede naturkatastrofer mere end tredoblet siden 1960’erne. Disse begivenheder har omfattende konsekvenser for mennesker og økosystemer, herunder tab af menneskeliv, ødelæggelse af habitat og betydelig økonomisk skade.

3. Stigende havniveauer

Globalt har havniveauet steget med omkring 20 cm siden starten af det 20. århundrede, med en accelererende stigningstakt i de seneste år. Ifølge nogle estimater kan havniveauet stige med op til en meter eller mere inden udgangen af dette århundrede, hvis de nuværende udledningstendenser fortsætter. Dette vil have alvorlige konsekvenser for kystsamfund verden over, herunder forøgede risici for oversvømmelser, kysterosion og fortrængning af millioner af mennesker.

4. Havforsuring

Oceanerne har absorberet omkring 30% af den CO2, der er udledt af menneskelig aktivitet siden den industrielle revolution, hvilket fører til en gradvis forsuring af havvandet. Denne ændring i vandets kemiske sammensætning har alvorlige konsekvenser for marine økosystemer, især for organismer, der er afhængige af kalkholdige strukturer, som koraller og visse skaldyr. Forsuringen truer koralrev, som huser op til 25% af alle marine arter og er afgørende for økonomien i mange kystsamfund.

5. Tab af biodiversitet

Klimaforandringerne bidrager signifikant til tabet af biodiversitet. Mange arter, der ikke kan tilpasse sig hurtigt nok til de skiftende klimaforhold, er truet. Ifølge en rapport fra WWF (Verdensnaturfonden) står op til 50% af plante- og dyrearter i verdens mest vigtige naturområder, som Amazonas og Galapagos, over for udslettelse inden udgangen af dette århundrede på grund af klimaforandringer.

6. Socioøkonomiske konsekvenser

På det socioøkonomiske plan har klimaforandringerne allerede begyndt at ændre livsbetingelserne for millioner af mennesker. De påvirker landbrugsproduktionen, hvilket fører til fødevaremangel og øgede priser, og har en negativ indvirkning på den globale økonomi. Det anslås, at omkostningerne relateret til klimaforandringer kan nå op på billioner af dollars over de næste par årtier. De mest sårbare samfund, især i udviklingslande, står over for de største udfordringer, da de har færre ressourcer til at tilpasse sig klimaændringerne og ofte er mere direkte afhængige af deres naturlige omgivelser.

Ekstrem tørke kan blive en endnu større konsekvens af klimaforandringer i fremtiden.

Spørgsmål og svar om klimaforandringer

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om dette komplekse og presserende globale emne.

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er en naturlig proces, der holder Jorden varm nok til at understøtte liv. Den virker ved, at visse gasser i jordens atmosfære, kendt som drivhusgasser, fanger solens varme. Disse drivhusgasser omfatter vanddamp, kuldioxid (CO2), metan (CH4), kvælstofilte (N2O) og fluorerede gasser.

Når solens energi når Jorden, reflekteres en del af denne energi tilbage til rummet, mens resten absorberes og genudstråles som varme. Drivhusgasserne fanger en del af denne varme og holder den i atmosfæren, hvilket hjælper med at varme Jorden. Uden denne effekt ville Jorden være for kold til at understøtte det liv, vi kender i dag.

Problemet opstår, når menneskelige aktiviteter, såsom forbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og landbrugspraksisser, øger koncentrationerne af disse drivhusgasser i atmosfæren. Dette forstærker drivhuseffekten, hvilket fører til en stigning i jordens gennemsnitstemperatur – et fænomen kendt som den globale opvarmning. Denne forstærkede drivhuseffekt er hovedårsagen til de nuværende klimaforandringer, som har vidtrækkende og potentielt katastrofale konsekvenser for jordens klimasystemer, økosystemer og menneskelige samfund.

Hvad skyldes klimaforandringer?

Klimaforandringer skyldes primært menneskeskabte aktiviteter, der fører til en øget koncentration af drivhusgasser i jordens atmosfære. De vigtigste årsager inkluderer:

1. Forbrænding af fossile brændstoffer: Dette er den største bidragyder til klimaforandringer. Afbrænding af kul, olie og naturgas til energiproduktion, transport og industriel brug frigiver store mængder kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser.
2. Skovrydning og landbrugspraksisser: Skove spiller en vital rolle i at absorbere CO2 fra atmosfæren. Når træer fældes på grund af landbrug, byudvikling eller andre formål, frigives den lagrede CO2 tilbage i atmosfæren. Landbrugsaktiviteter, især husdyrbrug, producerer også betydelige mængder metan (CH4), en anden kraftig drivhusgas.
3. Industrielle processer: Nogle industrielle processer udleder forskellige drivhusgasser. For eksempel producerer cementproduktion en betydelig mængde CO2.
4. Affaldshåndtering: Affaldsdeponier producerer metan, når organisk affald nedbrydes anaerobt (uden ilt).

Se flere spørgsmål og svar om klimaet på nature.org/climate-change-questions.

Disse menneskeskabte kilder har bidraget til en markant stigning i koncentrationerne af drivhusgasser siden den industrielle revolution, hvilket har forstærket den naturlige drivhuseffekt og ført til en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Denne temperaturstigning er ansvarlig for mange af de klimaændringer, vi observerer i dag, såsom stigende havniveauer, ændrede vejrmønstre, smeltning af iskapper og gletsjere, og ekstreme vejrfænomener.

Hvad kan man gøre for at undgå klimaforandringer?

For at bekæmpe og undgå de værste konsekvenser af klimaforandringer, er der flere skridt, både individer og samfund kan tage.

På hjemme- og arbejdsfronten kan energibesparelser opnås gennem bedre isolering, brug af energieffektive apparater og bevidst adfærd omkring strømforbrug, såsom at slukke for apparater, der ikke er i brug. Ved at tage små, men betydningsfulde skridt som at reducere energiforbruget, kan hvert individ bidrage til en større kollektiv indsats mod klimaforandringer.

I forhold til forbrug og produktion spiller valget af produkter og tjenester, der forbruger mindre energi og ressourcer, en vigtig rolle. Dette indebærer at vælge lokalt producerede varer for at reducere transportrelaterede emissioner, foretrække produkter fremstillet af bæredygtige materialer og støtte virksomheder, der følger bæredygtige praksisser. En bevidst tilgang til forbrug, herunder at reducere, genbruge og genanvende, kan markant reducere den individuelle miljøpåvirkning.

Fødevareforbruget har også en stor indflydelse på klimaforandringer. Ved at reducere indtaget af kød og mejeriprodukter, som er store kilder til metanudledning, og ved at vælge bæredygtige og økologiske fødevarer, kan individer bidrage til at reducere landbrugsrelaterede emissioner. Støtte til bæredygtigt landbrug og valg af lokale fødevarer hjælper også med at reducere den samlede CO2-udledning forbundet med fødevareproduktion og -distribution.

Træplantning og bevaring af økosystemer spiller ligeledes en nøglerolle i at bekæmpe klimaforandringer. Træer og skove fungerer som vigtige kulstoflagre og hjælper med at regulere klimaet. Beskyttelse af naturlige habitater, herunder skove, vådområder og græsarealer, er afgørende for at bevare biodiversiteten og økosystemernes sundhed. Disse handlinger bidrager ikke kun til at reducere CO2-niveauerne i atmosfæren, men støtter også en række andre miljømæssige og sociale fordele.

Politisk engagement og bevidstgørelse er også nødvendige for at skabe ændringer på et højere niveau. At være politisk aktiv, støtte grønne politikker og lovgivning og deltage i den offentlige debat om klimaforandringer kan hjælpe med at forme de politikker, der er nødvendige for en bæredygtig fremtid. Uddannelse og øget bevidsthed om klimaforandringer er også vigtige for at informere og motivere individer og samfund til at tage handling.

Endelig er finansiel støtte til grønne løsninger afgørende. Ved at investere i bæredygtige teknologier og virksomheder, som arbejder med bæredygtige løsninger, og ved at overveje miljømæssige faktorer i investeringsbeslutninger, kan individer og virksomheder direkte bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig økonomi. Dette inkluderer at overveje miljømæssige kriterier i pensionsfonde og andre investeringer.

Disse skridt kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringer og bane vejen for en mere bæredygtig og resilient fremtid. Mens hver enkelt handling kan synes lille, er den kollektive effekt af mange individers handlinger betydelig i kampen mod klimaforandringer.

Hvilke konsekvenser har klimaet?

Klimaforandringer har en række omfattende konsekvenser, som påvirker næsten alle aspekter af vores planet og samfund. En af de mest direkte konsekvenser er den globale opvarmning, som resulterer i stigende gennemsnitstemperaturer over hele verden. Dette fører til en forstærkning af ekstreme vejrfænomener såsom hedebølger, tørke, stormfloder og kraftige regnskyl. Disse vejrfænomener kan have ødelæggende effekter på landbrug og fødevareforsyning, hvilket potentielt kan føre til fødevareknaphed og prisstigninger.

Stigende havniveauer er en anden betydelig konsekvens af klimaforandringer, forårsaget af smeltningen af polare iskapper og gletsjere, samt den termiske udvidelse af havvandet. Dette udgør en alvorlig trussel mod kystsamfund og lavtliggende øer, og kan potentielt medføre oversvømmelser og tvungen migration af millioner af mennesker.

Ændringer i klimaet påvirker også økosystemer og biodiversitet. Nogle arter kan blive udslettet, mens andre kan trives, hvilket resulterer i ændringer i økosystemernes sammensætning og funktion. Dette kan have kaskadeeffekter på fødekæder og menneskers afhængighed af disse økosystemer for mad, rent vand og andre ressourcer.

Folkesundheden er ligeledes påvirket, da klimaforandringer bidrager til en stigning i visse sygdomme, herunder vektorbårne sygdomme som malaria og denguefeber, samt sundhedsproblemer relateret til varmebølger og forurening. Desuden kan den psykiske sundhed blive påvirket, især blandt dem, der direkte oplever konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser.

Økonomisk set kan klimaforandringerne føre til betydelige økonomiske tab, både direkte gennem skader forårsaget af naturkatastrofer og indirekte gennem påvirkningen af landbrug, turisme og andre nøgleindustrier. Disse ændringer kan også føre til økonomisk ulighed, da nogle regioner og samfund er mere sårbare og mindre i stand til at tilpasse sig klimaændringer.

Samlet set illustrerer disse konsekvenser den dybe indvirkning, klimaforandringer kan have på vores verden, og understreger behovet for hurtig og effektiv handling for både at afbøde og tilpasse sig disse ændringer.

Hvorfor kommer der mere nedbør i fremtiden?

Stigningen i nedbør, som forventes i mange regioner som følge af klimaforandringer, er primært forbundet med den måde, som den globale opvarmning påvirker jordens hydrologiske cyklus.

Når jordens overfladetemperaturer stiger, øges fordampningen af vand fra jordoverfladen og fra verdenshavene. Dette fører til mere vanddamp i atmosfæren. Den øgede mængde vanddamp i atmosfæren bidrager til en forstærket drivhuseffekt. Dette fører til yderligere opvarmning og dermed mere fordampning, hvilket skaber en selvforstærkende cyklus.

Denne opvarmning påvirker vejrmønstrene, herunder placeringen og styrken af jetstrømme og havstrømme. Disse ændringer resulterer i ændrede nedbørsmønstre, med nogle områder, der oplever øget nedbør og andre, der oplever tørke.

Global opvarmning forventes derfor at øge hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrfænomener, herunder kraftige regnskyl og storme. Det er dog vigtigt at bemærke, at mens nogle regioner vil opleve en stigning i nedbør, vil andre muligvis opleve det modsatte.

Samlet set indikerer klimamodeller, at mens den gennemsnitlige globale nedbør sandsynligvis vil stige som følge af global opvarmning, vil fordelingen af denne nedbør være ujævn og kan føre til både øgede risici for oversvømmelser i nogle områder og forværret tørke i andre.

Hvad skader klimaet mest?

Den største skade på klimaet skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter, især forbrænding af fossile brændstoffer. Forbrænding af kul, olie og naturgas til energiproduktion, transport og industriel brug frigiver store mængder kuldioxid (CO2), den primære drivhusgas, der bidrager til global opvarmning. Udover CO2 spiller andre drivhusgasser som metan (CH4), der primært udledes fra landbrugsaktiviteter som husdyrhold og rismarker, samt kvælstofilte (N2O) og fluorerede gasser, der kommer fra forskellige industrielle processer, også en signifikant rolle i klimaforandringer.

En anden væsentlig faktor, der skader klimaet, er skovrydning og ødelæggelse af naturlige habitater. Skove spiller en kritisk rolle i at absorbere CO2 fra atmosfæren, og når de fældes, frigives den opmagasinerede CO2, hvilket forstærker drivhuseffekten. Desuden fører tabet af skove og andre vigtige økosystemer som vådområder og græsarealer til en reduktion i jordens evne til naturligt at regulere klimaet og opretholde biodiversitet.

Industrielle processer og affaldshåndtering bidrager også til klimaforandringer gennem udledning af forskellige drivhusgasser. Produktion af cement, stål og andre materialer kræver store mængder energi og frigiver betydelige mængder CO2. Affaldsdeponier producerer metan, når organisk affald nedbrydes uden tilstedeværelsen af ilt.

Hvorfor udleder vi så meget CO2?

Den høje udledning af CO2, som karakteriserer nutidens samfund, kan primært tilskrives den omfattende anvendelse af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Vores moderne økonomi og levevis er i høj grad bygget op omkring disse energikilder, hvilket gør det udfordrende at skifte til mere bæredygtige alternativer. Disse brændstoffer har været afgørende for den industrielle udvikling og økonomiske vækst siden den industrielle revolution. Fossile brændstoffer er den primære energikilde til elektricitetsproduktion, transport (biler, fly og skibe) og industriel produktion. De er billige, effektive og indtil for nylig var deres miljømæssige omkostninger – især i form af klimaforandringer – ikke fuldt ud anerkendt eller taget i betragtning i deres pris.

Desuden har økonomisk vækst og befolkningsstigning yderligere øget efterspørgslen efter energi, hvilket har ført til en stigning i CO2-udledningen. Urbanisering og en voksende middelklasse globalt har også medført højere forbrug og dermed større CO2-udledning fra både produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser.

Skovrydning og landbrugspraksisser bidrager også til problemet. Skove, der naturligt absorberer CO2, bliver fældet i stor skala for at give plads til landbrug og byudvikling, hvilket reducerer mængden af CO2, der kan absorberes fra atmosfæren. Samtidig producerer visse landbrugspraksisser, såsom husdyrhold, selv store mængder drivhusgasser.

Læs også: Hvad udleder mest CO2?

Selvom bevidstheden om klimaforandringer og deres forbindelse til CO2-udledning er voksende, og mange lande og virksomheder arbejder på at reducere deres carbonaftryk, er den globale afhængighed af fossile brændstoffer stadig en betydelig barriere for drastiske reduktioner i udledningerne. Omstillingen til en økonomi baseret på vedvarende energikilder er kompleks og kræver betydelige investeringer, teknologisk innovation og politisk vilje.

Hvor meget CO2 udleder en person?

Den mængde CO2, en person udleder, varierer betydeligt afhængigt af en række faktorer, herunder geografisk placering, livsstil og forbrugsvaner. I industrialiserede lande med højt forbrug og afhængighed af fossile brændstoffer er per capita-udledningen af CO2 typisk højere end i udviklingslande.

I lande som USA, Canada og Australien er den gennemsnitlige CO2-udledning per person blandt de højeste i verden. Ofte overstiger den 15 tons CO2 årligt. Dette skyldes en kombination af en høj levestandard, stor afhængighed af personlige køretøjer, højt energiforbrug i hjemmet, og en energiinfrastruktur, der stadig i høj grad er baseret på fossile brændstoffer.

Læs også: Top 15: CO2-udledning per indbygger.

I europæiske lande, hvor der er større fokus på energieffektivitet og vedvarende energi, er den gennemsnitlige udledning per person ofte lavere, typisk i området 6-10 tons CO2 om året. Disse tal kan dog variere betydeligt fra land til land.

I udviklingslande, hvor energiforbruget er lavere, og adgangen til energi ofte er begrænset, er den gennemsnitlige CO2-udledning per person typisk meget lavere, nogle gange under 1 ton CO2 om året.

Det er også vigtigt at bemærke, at individuelle livsstilsvalg kan have en stor indvirkning på en persons carbonaftryk. Valg som at reducere flyrejser, skifte til en mere plantebaseret kost, bruge offentlig transport, køre i energieffektive køretøjer eller bruge vedvarende energikilder til hjemmet kan markant reducere mængden af CO2, en person udleder.

I gennemsnit anslås det globale gennemsnit for CO2-udledning per person at være omkring 4-5 tons om året, men denne værdi dækker over store forskelle mellem forskellige lande og individuelle livsstilsmønstre.

Hvor meget CO2 udleder naturen?

Naturens egen udledning af CO2 er en del af den naturlige kulstofcyklus, hvor CO2 konstant udveksles mellem atmosfæren, landjorden, planter og oceanerne. Dette er en kompleks og dynamisk proces, som historisk set har været i balance, men menneskelig aktivitet har forstyrret denne balance.

I den naturlige kulstofcyklus absorberer planter CO2 gennem fotosyntese og omdanner det til ilt og organisk materiale. Når planter og dyr dør, nedbrydes de af mikroorganismer, hvilket frigiver CO2 tilbage til atmosfæren. Dette er en kontinuerlig cyklus, hvor mængden af CO2, der udledes og absorberes, historisk set har været omtrent lige stor.

Oceanerne spiller også en afgørende rolle i kulstofcyklussen. De absorberer en stor del af atmosfærens CO2, hvilket både hjælper med at regulere klimaet og understøtter marine økosystemer. CO2 i havene er i en konstant udveksling med atmosfæren og bliver også anvendt af marine organismer.

Vulkanudbrud er en anden naturlig kilde til CO2-udledning. Selvom disse udbrud kan frigive store mængder CO2 på kort tid, er den samlede mængde CO2, som vulkaner udleder på global skala, dog relativt lille sammenlignet med menneskeskabte udledninger.

Samlet set udleder naturen en betydelig mængde CO2, men denne udledning er normalt balanceret af naturlige processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren. Problemet med klimaforandringer opstår, fordi menneskeskabte CO2-udledninger forstyrrer denne naturlige balance ved at tilføre yderligere CO2, som ikke kan absorberes hurtigt nok af naturlige processer, hvilket resulterer i en nettoforøgelse af atmosfærens CO2-niveau og dermed global opvarmning.

Find flere svar på climate.ec.europa.eu/climate-change.